VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog

Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Det opslåede ord
Guddom

Betydning
Guddommen er en intelligens, der er overlegen i sammenligning med menneskets. Guddommen er den intelligente og vitale leder af Universets essens, uanset om det er et stort eller et lille univers. De vigtigste synspunkter med hensyn til guddommens art kan klassificeres som 1) Panteisme, 2) Polyteisme, 3) Henoteisme og 4) Monoteisme. Panteismen ser det guddommelige som immanent i naturen og alligevel transcendent i sine hÃ¸jere aspekter. Det er karakteristisk for flere vesterlandske filosofiske systemer og alle orientalske systemer. Polyteisme indebÃ¦rer anerkendelse af et ubestemt antal guddommelige krÃ¦fter i Universet, dvs. mangfoldige manifestationer af den evigt immanente, evigtvarende og manifesterede/umanifesterede Ene. Polyteismen er derfor en logisk udvikling af panteismen. Henoteisme er troen pÃ¥ Ã©n Gud, men uden at udelukke andre, sÃ¥dan som det f.eks. findes i de jÃ¸diske skrifter, hvor de gamle hebrÃ¦ere tilbad en stammegud og samtidig anerkendte eksistensen af andre stammeguder. Monoteisme er troen pÃ¥ Ã©n Gud, og den findes i kristendommen og islam. Det er religioner, der har overtaget den jÃ¸diske tradition, og man har forvekslet de udelukkende personlige og lokale forestillinger med Universets fÃ¸rste Ã¥rsag. I Ã¥ndsvidenskaben kaldes det den skabende kosmiske 3. Logos. Den kosmiske guddom er bÃ¥de transcendent og immanent, og under manifestationen udsendte guddommen utallige strÃ¥ler, som skabte de forskellige guddommelige krÃ¦fter af indre og ydre natur. Alle immanente guddomme stammer selvsagt fra den altomfattende og evigt umanifesterede â€rodlÃ¸se rodâ€ eller Parabrahman. De forskellige universer kaldes nogle gange for â€evighedens gnisterâ€, som udgÃ¥r fra Parabrahman med periodiske intervaller, der kaldes manvantaraer. Derefter vender manifestationen tilbage til den prÃ¦-manvantariske tilstand eller pralaya, for igen at trÃ¦de frem, nÃ¥r pralaya har udspillet sin rolle. Derfor er guddommelighed bÃ¥de transcendent og immanent, evig og umanifesteret, mens strÃ¥lerne eller de kosmiske gnister og manifestationer er periodiske. Enhver manifestation fra Den Ene skabes ved hjÃ¦lp af mange strÃ¥ler, som i forskellige religiÃ¸se opfattelser fÃ¥r gudenavne og egenskaber. Derfor er begreber som Gud og Guddom blevet en slags artsbetegnelse. (Se ogsÃ¥ Ateisme, Dualisme, Gnosticisme, Gud, Henoteisme, Holisme, Manvantara, Monisme, Monolatri, Monoteisme, Pandeisme, Panenteisme, Panteisme, Parabrahman, Pluralisme, Polyteisme, Pralaya, Teisme, Theos, Treenighed, Triade, Trimurti og Universalisme).

Se alle ord begyndende med G
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?

Søg på Visdomsnettet

Nyhedsbrev info

Kontakt os

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog