VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Gati
Betydning
(Sanskrit). Gati betyder ”vej”, ”kurs” eller ”sti”. Det er de seks (esoterisk er der syv) tilstande af sansende eksistens. Den syvende eksistenstilstand er nirmanakayaens. De seks tilstande er inddelt i to grupper − de tre højere og de tre lavere veje. Devaerne, asuraerne og (udødelige) mennesker tilhører de tre højere veje − og i den eksoteriske lære henviser de tre lavere veje til skabninger i Helvede − dvs. pretaer eller grådige dæmoner og dyr. Iflg. den esoteriske fortolkning er de sidste tre imidlertid mennesker i kama-loka, elementaler og dyr. En gati er en vej eller en eksistenssfære, som uundgåeligt skal følges pga. af tidligere karma. Hvis et menneske lever et ædelt og ærligt liv, vil dets gati være vejen, der fører til menneskehedens højere aspekter. Hvis mennesket bevidst lever et egoistisk, ondt og degenereret liv, vil vejen eller næste eksistenssfære være en inkarnation i en degenereret menneskelig form eller funktion. Det samme gælder for guddommelige skabninger og alle andre, for deres efterfølgende livsområder, funktioner og handlinger er præcis i overensstemmelse med deres karma. Karma er universel − og den måde, man lever på, er den måde, man bliver. I det manifesterede univers er livet i alle tilfælde og overalt et resultat af de bestående karmiske forhold, som sørger for fremdrift, og lejlighedsvis tvinger det en skabning ind i en eller anden af gatierne. (Se også Asura, Bhuta, Deva, Kama-Loka, Karma, Nirmanakaya og Preta). |