
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Eliksir
Betydning
(Arabisk). Eliksir stammer fra ”al Iksir” eller muligvis fra det græske ”xeros”, der betyder ”tør”. Eliksir er et alkymistisk middel, der har den såkaldte ”magt til forvandling”, men det er også ”livets eliksir” og ”det universelle opløsningsmiddel”. Alkymisterne vidste, at de grove, sammensatte elementer udgik fra ét enkelt element, der både bestod af liv og stof, som ikke kunne forgå – for enheden kan ikke gå i opløsning. Det var alkymisternes eliksir, der var i stand til at skabe rent guld, og som kunne opløse alle stoffer og give nyt liv eller evigt liv til en dødelig skabning. ”Den, der ville forvandle tungtflydende ilt til ozon i en alkymistisk aktivitet, reducerer det til ren essens (og det findes der metoder til), og opdager dermed et surrogat for en ”livseliksir”, som kan klargøres til praktisk brug”. I åndsvidenskabelig filosofi består den almindelige eller essentielle eliksir i, at disciplen i hele sin natur opfyldes med den åndelige strøm af højtvibrerende stof og energi fra det udødelige center i sig selv. Det er netop den strøm af ånd, som er den sande eliksir, der medfører udødelighed, og som er grundlaget for alle menneskets fantastiske egenskaber, som dermed genskabes og gør det i stand til at forvandle det grovere til det finere, det onde til det gode, og som gør det muligt at opnå evig selvbevidsthed i løbet af en Manvantara (manifestationsperiode). (Se også Manvantara og Heterogenitet). |