VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Død
Betydning
Døden er ikke en ting i sig selv, men en fase eller midlertidig begivenhed i livets endeløse drama. Det modsatte af døden er reelt fødslen og ikke livet. Med andre ord må det modsatte af manifesteret liv være umanifesteret liv – dvs. Pralaya. Manvantara og Pralaya er faser i den kosmiske strøms uendelige bevægelse, som er det umiddelbare resultat af den åndelige essens’ åndedræt i hjertet af al manifestation. Det er den samme evige bevægelse, som er årsag til al objektiv eksistens, og det er derfor også den samme åndelige essens, som fra et subjektivt plan er årsag til døden. Når levetiden for manifestationen slutter, medfører den modsatte rytmiske bevægelse døden for den enhed, som er i objektive eksistens, og enheden føres tilbage for at blive genfødt i sit subjektive liv. Det er en lov, der gælder universelt for solsystemer, planeter, mennesker, atomer osv. Reinkarnerende enheder fødes og dør på hver af de successive eksistensplaner, for alt er skabt fra indre åndelige planer for at blive manifesteret på lavere planer, og den samme rytmiske men modsatrettede bevægelse medfører død på lavere planer og tilbagevenden til højere. Døden indtræffer derfor ikke pga. mangel på liv, men fordi den rytmiske bevægelse af den vitale essens udsætter legemerne for slid. Senilitet i alderdommen betyder, at bestemte elementer allerede er på vej i den modsatte retning. Ved det sidste fysiske hjerteslag bliver mennesket født på astralplanet, og ved overgangen får den døende et vitalt kendskab til et detaljeret panorama, som skal bearbejdes i den indre verden. Ved den fysiske død befries atomerne i kroppen fra den åndelige sammenhængskraft. De adskilles, og hver især finder de et passende indsatsområde i naturens riger. Mesteren, som lever i den fysiske verden, har besejret døden via selvudvikling, og derfor er det muligt at bruge den udviklede åndelige vilje til at bevæge sig ind i og bevidst fungere på de indre eksistensplaner. Paulus’ mystiske udtalelse: ”Jeg dør dagligt”, er sandt for den indviede, som konstant forandrer en del grad af sin selviske personlighed for at vitalisere sin højere natur. Der er en tæt sammenhæng mellem dødsfald, søvn og indvielse, for søvn er en ufuldstændig død, og indvielse medfører en bevidst oplevelse af stadierne i efterlivet. (Se også Devachan, Kama-Loka, Manvantara, Mester, Pralaya og Reinkarnation). |