
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dværg
Betydning
(Oldnordisk). Dværg stammer fra ”dvergr”, det angelsaksiske ”dveorg”, det tyske ”Zwerg” og det svenske ”dvarg”. Populært mener man, at dværge er ”små mennesker”, og i nordisk mytologi beskrives de som mindre end andre mennesker. Derfor kan dværge betragtes som symbol på mindre udviklede mennesker. Ordet kan også give association til ”midten”, som er en beskrivelse af de såkaldte dværg-kongerigers position i Universet. I Eddaerne ser man dværg-navne, der er inspireret af typiske dyreegenskaber, som f.eks. ”gevir” eller ”hurtig”. Der er også mere generelle navne som Sindre (planter) og Brokk (mineralriget). Da ”Jorden” blev skabt, herskede Sindre og Brokk, som var sønner af Ivalde, over den tidligere Jord, som nu er Månen. Planeten blev skabt som passende gaver til guderne Odin, Thor og Freyr i konkurrence med Loke og Dvalin (menneskets natur). Loke symboliserer intelligensen, og Dvalin repræsenterer menneskets sovende sjæl. Gaverne bestod i håndværkerne Sindre og Brokk samt Loke og Dvalin. Gaven til Odin var Draupner og Gungner. Draupner eller Draupnir er navnet på Odins imponerende guldring, som blev smedet af dværgene Brokk og Sindre i forbindelse med Lokes væddemål med dværgene. Gunger eller Gungnir betyder ”det rystende”, som var Odins spyd. Det var et af Odins vigtigste våben, som blev smedet af dværgene. Thor fik Mjølner (Thors hammer) og Sifs hår. Freyr fik Gullinbursti (gyldenbørste), som var en galt (hangris) med børster af guld, og Skidbladnir, som var Freyr skib. Selv om skibet var mindre end dødsskibet Naglfor, var det alligevel så stort, at det kunne rumme alle Aserne. Efter brug kunne Skidbladnir foldes sammen ligesom et tørklæde og puttes i lommen. På den måde blev både planteriget og dyreriget skabt til Odin (cyklisk aktivitet), Thor (energi og livskraft) og Freyr (Jordens guddom), som fik det gyldne vildsvin (Jorden), som han kunne ride på gennem rummet. Freyr, der betyder ”herre”, var særligt knyttet til afgrøder, landbrug, velstand og frugtbarhed. Odins spyd, som aldrig svigtede, var åndelig vilje. Thor fik Sifs genskabte gyldne hår (den åndelige og materielle høst), og Freyr fik skibet, som indeholdt alle livsfrøene, men som han kunne folde sammen som et tørklæde, når tidsalderen var overstået. (Se også Asathor, Aser, Draupner, Dvalin, Edda, Freyr, Gullinbursti, Gungner, Ivalde, Loke, Odin, Skidbladnir, Thor og Thors hammer). |