
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dugpa
Betydning
(Tibetansk). Dugpa, Dug-pa eller Drug-pa, der betyder ”rødhue”, er en sekt i Tibet. Dugpa har to betydninger. Bogstaveligt henviser ordet til en indbygger i Bhutan. Ordets anden betydning er en ond skabning, en troldmand eller en sort magiker. Før Tsong-kha-pa’s ankomst i det 14. årh., var tibetanernes buddhisme blevet forsimplet, fordrejet og forfalsket med læresætninger fra den gamle Bon-religion. I tiden herefter, og efter at bureaukratiske love var blevet pålagt Gelukpaerne (gulhuerne), hengav Dugpaerne sig mere og mere til sort magi og umoral. Siden dengang er ordet Dugpa blevet synonym med ”troldmand” eller ”mester i sort magi”. I nutiden er der er få Dugpaer i det østlige Tibet. De holder til i Bhutan, Sikkim og i grænseområdet. Orientalister, som aldrig har studeret Buddho-Lamaisme i det rigtige Tibet, beskriver Dugpaerne på grundlag af folkesnak, og hvad Emil Schlagintweit og nogle få andre havde lært om emnet fra Dugpaerne. De forveksler de to religioner og betragter dem som ét. De præsenterer på den måde ren Dugpaisme for offentligheden i stedet for Buddho-Lamaisme. Den nordlige buddhisme i dens rene, metafysiske form, er stort set ukendt. Dugpaerne er tilhængere af den tidligere tibetanske buddhistiske religion fra før Tsong-kha-pa’s reformer i det 14. årh. Dugpaerne praktiserer sort magi og andre mere eller mindre tantriske teknikker, der er helt fremmede for buddhismens rene lære. I åndsvidenskabelig litteratur er ordet Dugpa blevet brugt som et synonym for ”brødre i skyggen” − især i Mahatmabrevene. De fire eksisterende skoler i tibetansk buddhisme er Rnying ma pa (Nying-ma-pa), Bka’ rgyud pa (Kar-gyu-pa), Sa skya pa (Sa-kya-pa) og Dge lugs pa (Ge-lug-pa). Kar-gyu-pa, der stammer fra Marpa og Milarepa, er opdelt i flere underskoler end de andre, og en af underskolerne er Dugpa-sekten, som er dominerende i de indo-tibetanske grænseområder i Ladakh i vest og Bhutan i øst. Det bhutanesiske og tibetanske navn for Bhutan er ”brog yul” (dug-yul), der betyder ”tordendragens land” (”brog” betyder både torden og drage). En forklaring på sekstens navn henviser muligvis til en oplevelse, som sektens grundlægger, Tsand-pa Gya-re (Gtsang pa rgya ras (1161-1211)) engang havde. Under opførelsen af et kloster, blev han enten forskrækket af voldsom torden, eller måske var han vidne til flyvende drager, og derfor navngav han klosteret ”tordendragen” (”brog”). Sekten og dens tilhængere blev opkaldt efter klosteret, og det land, hvor deres indflydelse var størst, blev opkaldt efter sekten. Dugpa underskolen er yderligere opdelt i tre afdelinger, der er kendt som ”mellemste Dugpa” (”bar brog”), ”lavere Dugpa” (”smad brog”) og ”højere Dugpa” (”stod brog”). (Se også Bon, Brødre i skyggen, Gelukpa, Tsong-kha-pa og Vestrehåndsvejen). |