
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Due
Betydning
Duen som symbol spiller en fremtrædende rolle i religiøse systemer. I den bibelske syndflod, som er en blanding af kosmisk og præ-kosmisk allegori, udsender Noah først en ravn, der symboliserer det mørke, der gik forud for lyset. Derefter udsendte han en due. I den kaldæiske udgave repræsenteres Noah af Ishtar eller Astarte − en månegudinde, der på en måde svarer til henholdsvis Artemis og Venus − og duen symboliserer Venus, som også findes i den græske mytologi. I flere nationer symboliserer duen også sjælen. I kristendommen er duen et symbol på Helligånden, som viser sig i denne form for Jesus ved hans dåb. Duen er også ofte et af de fire hellige dyr, som symboliserer fire vigtige menneskelige principper sammen med tyren, ørnen og løven. De fire dyr i den græske mysterielære er symboler på henholdsvis planeterne Venus, Månen, Merkur (eller Jupiter) og Solen, men mere korrekt repræsenterer de Serafen eller Keruben og Agathodæmon – slangen med de flammende vinger. Duen bruges ofte som symbol på mildhed og kærlighed i de hebræiske skrifter. (Se også Agathodæmon, Artemis, Astarte, Ishtar, Jesus, Kerubim og Seraf). |