VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Drage
Betydning
(Græsk). Drage stammer â€drakonâ€, der betyder â€slange†og â€Ã¥rvÃ¥genâ€, samt fra det franske og latinske â€dracoâ€. I nutiden anses en drage for at være et mytisk monster, et gigantisk skællet og bevinget firben, det udÃ¥nder ild, men fantasifiguren stammer utvivlsomt fra et præ-historisk dyr. I Vesten ses dragen ofte pÃ¥ segl i form af en heraldisk grif, der forestiller Djævlen, som dræbes af Sankt George. I den babyloniske oldtid refererede dragen til â€den skælledeâ€. I det gamle Egypten var Dragen (som dengang var Nordstjernen) Ã¥rsag til, at næsten alle guder havde forbindelse med Dragen. Det gælder eksempelvis Osiris og Typhon, Baal og Dragen, Apollon og Python, Sigurd og Fafner og Sankt George og Dragen, som i virkeligheden alle er identiske. De var alle solguder, og overalt hvor Solen bruges som symbol, finder man ogsÃ¥ dragen, der var symbol pÃ¥ Thoth-Hermes og visdom. Dragen er ofte synonym med slangen. Hierofanterne i Egypten og Babylon omtalte sig selv som â€slangegudens sønner†og â€dragens sønnerâ€. â€Jeg er druide, jeg er en slangeâ€, sagde druiderne i de keltisk-engelske omrÃ¥der, for bÃ¥de slangen og dragen var betegnelser for visdom, sjælens udødelighed og reinkarnation. PÃ¥ samme mÃ¥de som slangen afkaster sit gamle skind for at fortætte livet i et nyt, afkaster den udødelige sjæl ogsÃ¥ sin personlighed for at skabe en ny til en ny inkarnation. Dragen er ofte et dobbelt symbol. Den kan være parret med slangen, som f.eks. Agathodæmon og Kakodæmon − den gode og den onde slange, og det ses bl.a. i Caduceus. Dragen er et to-polet væsen med et hoved og en hale som f.eks. Rahu og Ketu i Indien. Normalt beskrives de som MÃ¥nens nordlige og sydlige knudepunkter, og MÃ¥nen bliver pÃ¥ den mÃ¥de et tredobbelt symbol, hvor enheden er i konflikt med dualiteten. Det er en universel legende, hvor solguden kæmper med dragen og i sidste ende besejrer den. Legenderne symboliserer Ã¥ndens nedstigning i stoffet, Ã¥ndens endelige sublimering af stoffet og den videre vej pÃ¥ evolutionens opstigende bue. Det gælder ogsÃ¥ Baal (og senere Merodak) og dragen Tiamat i Babylonien og hos hebræerne, Fafner i Norden, Chozzar og Peratae hos gnostikerne, hos grækerne blev Python overvundet af Apollon, Herkules dræbte to slanger, da han blev født, kampen mellem Ahti og den onde slange Kalevala i finsk mytologi − og mange andre legender. I den kristne apokalypse spiller dragen en stor rolle, men den er ofte misforstÃ¥et, for den betragtes som ond ligesom Satan eller Djævelen, som man ogsÃ¥ fejlagtigt forestiller sig som en fjende af guddommelighed og menneskelighed. I kosmologien bliver alle drager og slanger dræbt af deres modstandere, for de repræsenterer de ukontrollerede og kaotiske kosmiske principper, der kommer under de Ã¥ndelige solguders eller de kosmiske kræfters kontrol. Dragen er demiurgen, der manifesterede Jorden og alt, hvad der findes pÃ¥ planeten. Og det er hverken godt eller dÃ¥rligt, men blot forskellige aspekter i naturen, som antager forskellig karakter. Dragen som symbol, er derfor bÃ¥de makrokosmisk og mikrokosmisk. Det kan stÃ¥ for naturens kræfter, der først kontrollerer mennesket, men som mennesket til sidst skal overvinde, pÃ¥ samme mÃ¥de som Monaden og Atma-Buddhi, som via det manasiske princip søger manifestation, men som har brug for hjælp fra de endnu lavere principper for at inkarnere pÃ¥ det fysiske plan. Dragen i sit højere aspekt betyder bl.a. guddommelig visdom, og det var grunden til, at mestre og indviede blev kaldt drager eller slanger. Stjerner i konstellationen Dragen var desuden tidligere Nordstjerner. Men navnet har tilsyneladende haft forskellige betydninger pÃ¥ forskellige tidspunkter og steder. Den mest omtalte er den store stjernekonstellation, der strækker sig gennem syv tegn i Zodiaken, og dragen havde ofte syv hoveder, hvor hvert hoved var en stjerne i Ursa Minor. (Se ogsÃ¥ Agathodæmon, Ahti, Apollon, Baal, Caduceus, Demiurg, Drage, Druide, Fafner, Herkules, Hermes, Hierofant, Kakodæmon, Osiris, Rahu, Sankt George, Seth, Thoth, Tiamat, Typhon, Ursa Major og Zodiak). |
