
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dido
Betydning
(Fønikisk). Dido er den mytiske dronning, der grundlagde Kartago. Iflg. Timaios, var hendes rigtige navn Theiosso. På fønikisk var navnet Helissa eller Elissa, og hun var de fønikiske søfolks beskytter. Under sin flugt fra Troja mødte Æneas hende, og iflg. Virgil forelskede han sig i hende, men han måtte forlade hende, fordi det var hans skæbne at grundlægge Rom. Herefter begik Dido selvmord. Temaet er den mytiske baggrund for konflikten mellem Rom og Kartago. Det siges også, at Dido var navnet på en fønikisk gudinde, og navnet kan oversættes med ”den elskede”. En anden version siger, at hendes mand blev dræbt af sin bror, og derfor flygtede Dido til Afrika, hvor hun grundlagde en by, der blev til Kartago. I stedet for mod sin vilje at gifte sig med en lokal høvding, begik hun selvmord. Dido var ”havets jomfru” sammen med Venus og andre månegudinder. Månen har en stærk indflydelse på tidevandet, og fønikerne, der var dristige opdagelsesrejsende, anbragte gudinden Astartes figur på stævnen af deres skibe − Astarte, der er identisk med Elissa og Dido. (Se også Astarte). |