
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Chrestos
Betydning
(Græsk). Chrestos, Chrestes, Chrestian eller Chrestos blev brugt af grækerne som en respektfuld titel, der svarer til ”værdig.” Chrestes er et menneske, som forklarer orakler − ”en profet og sandsiger” − og Chresterios er et menneske, som tjener et orakel eller en guddom. Chrestian er ikke kun ”sædet for et orakel”, men et offer for og til oraklet. I mysteriesproget var en Chrestos en kandidat eller en neofyt, og en Christos (salvet) var en indviet. Kristus er et esoterisk udtryk for menneskets indre guddom, mens Chrest betyder det gode. Iflg. mysteriesproget kan Kristus sammenlignes med Dionysos, Osiris eller Krishna. Det er Christos, der inkarnerer i Chrestos. Sprogbruget blev overtaget af de gnostiske skoler, som kristendommen opstod af, og der er rigeligt med beviser blandt de tidlige kristne forfattere og gnostikere på, at tilhængerne oprindeligt kaldte sig Chrestians. Chrestos er den tidlige gnostiske form for Kristus. Den blev brugt i det 5. årh. f.Kr. af Aischylos (ca. 525-456 f.Kr.), Herodot (ca. 480-420 f.Kr.) og flere andre. Den tidlige kristne forfatter, Justinus Martyr (ca. 100-165 e.Kr.) kaldte sine trosfæller Chrestian. Lucius Caecilius Firmianus Lactantius (ca. 240-320 e.Kr.) − en tidlig kristen forfatter − sagde, at: ”Det er kun på grund af uvidenhed, at mennesker kalder sig selv kristne i stedet for Chrestians”. Udtrykket Kristus og kristne, der oprindeligt blev stavet ”Chrést” og ”Chrestians”, blev lånt fra hedenske templers ordforråd. Oprindeligt betød Chréstos en discipel på prøve eller en neofyt, der stræbte
efter hierofantskab. Når neofytten nåede sit mål via indvielser, lange prøver og mange lidelser, og derefter blev ”salvet” − dvs. ”indsmurt i velduftende olie”, sådan som det var kutyme for både indviede og billeder af guderne. Herefter blev neofyttens navn ændret til Christos − ”den salvede”. Inden for esoterisk symbolsprog betød Christes eller Christos, at ”(udviklings)vejen var betrådt og målet var nået”. Den forgængelige personlighed var forenet med den uforgængelige sjæl. ”Ved enden af vejen står Chrestes – ”forædleren” − og når foreningen var opnået, blev Chrestos − ”sorgens menneske” − selv Christos”. Ethvert moralsk og menneskekærligt menneske kan derfor finde Kristus i sit indre, uanset om det er jøde, muslim, hindu eller kristen. (Se også Discipel, Hierofant og Kristus). |