
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Chiliokosmos
Betydning
(Græsk). Chiliokosmos består af ”chilioi”, der betyder ”tusind”, og ”kosmos”, der betyder ”univers”. I den nordlige buddhisme betyder Chiliokosmos et univers, der består af tusind regioner. Man navngiver dog kun tre af de mange regioner: Kama-Loka, Rupa-Loka og Arupa-Loka. Man gør også opmærksom på, at Kama-Loka har mange underafdelinger. Tredelingen er derfor bare en grov oversigt over mangfoldige regioner og underregioner. Det kan derfor siges, at Universet består af Chiliokosmos, og de enkelte regioner svarer mere eller mindre til et hierarki med sit eget integrerede system af verdener og afdelinger, og hver afdeling er igen opdelt, sådan at det i sin helhed udgør en enorm kompleksitet. Ethvert hierarki består af guddommelige, åndelige, intellektuelle, astrale eller astral-fysiske afdelinger, der strækker sig fra højere regioner nedad til det laveste − og de tre laveste i hver Chiliokosmos har betegnelsen Kama-Loka (eller Kama-Dhatu) Rupa-Loka (eller Rupa-Dhatu) og Arupa-Loka (eller Arupa-Dhatu). De tre omtales almindeligvis som Trailokya, og det gælder for ethvert univers, hierarki eller Chiliokosmos, som de befinder sig i eller er en del af. Med hensyn til Trailokya, så er den laveste eller Kama-Loka (Kama-Dhatu) generelt udtryk for forskellige områder for lavere begær. Den anden eller Rupa-Loka (Rupa-Dhatu), er formverdener men af en æterisk og subtil karakter, der kun kan defineres som verdener eller regioner, som består af ren intellektuel eller psykisk karakter. De højeste eller Arupa-Loka (Arupa-Dhatu) omfatter regioner, der er formløse og rent åndelige − ikke kun æteriske eller subtile – og det er regioner eller stadier, hvor man kun kan have en fornemmelse af deres karakter. (Se også Arupa-Dhatu, Arupa-Loka, Dhatu, Kama-Dhatu, Kama-Loka, Loka, Rupa-Dhatu, Rupa-Loka og Trailokya). |