
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Chenresi
Betydning
(Tibetansk). Chenresi eller Chenresi-Spyan-ras-gzigs (Chen-re-zi eller Chen-re-si) er en forkortelse for ”Spyan-ras-gzigs-dbang-phyug” (Chen-re-zi-wang-chung), der stammer fra ”Spyan-ras”, der betyder ”det gennemtrængende blik” (jf. sanskritordet Avalokita) og ”gzigs”, der betyder ”form” (jf. sanskritordet Rupa) samt ”dbang-phyug”, der betyder ”Herren” (jf. sanskrit-ordet Isvara). Det er ”Herren, der ser formverdenen med sit gennemtrængende blik”. Chenresi er derfor tibetanernes Avalokiteshvara. Chenresi er eksoterisk set Asiens beskytter i almindelighed og Tibets i særdeleshed. Chenresi har på mystisk vis 11 hoveder og 1.000 arme, og hver arm ender i en hånd med et øje i håndfladen. Armene strømmer ud fra Chenresis krop som et strålehav. De 1.000 øjne er symbol på, at han er i stand til at opdage nød og at hjælpe de bekymrede. I den symbolske form er hans navn Chantong – ”den, der har 1.000 øjne” − og Jigtengonpo – ”den, der beskytter mod det onde og frelser”. Selv den eksoteriske Dhyani Chenresi er tankevækkende i den esoteriske lære. Han er tydeligvis − ligesom Daksha − syntesen af alle de foregående Rodracer og stamfader til alle menneskehedens Rodracer efter 3. Rodrace, som var den første, der var komplet. Dermed repræsenterer han kulminationen på de fire oprindelige Rodracer i sin form med 11 hoveder. De består af søjler, der er bygget i fire rækker, og hver serie har tre ansigter eller hoveder med forskellige hudfarver. De tre ansigter for hver Rodrace er typisk for racernes tre grundlæggende fysiologiske forandringer. Den første serie er hvid (månefarvet), den anden er gul, den tredje er rød-brun − den fjerde har to ansigter, der er sort-brune, og det tredje ansigt er uden farve. Det er en henvisning til den alt for tidlige slutning på atlantidernes civilisation. Padmapani (Daksha) sidder på søjlen og danner toppen. Eksoterisk set betragtes Dalai Lama ofte som en inkarnation af Chenresi, for en populær legende siger, at når troen begynder at dø ud i verden, udsender Padmapani-Chenresi sin lysstråle, og straks inkarnerer han i en af de to store lamaer – Dalai Lama og Tashi Lama. Esoterisk kaldes han Bodhisattva Chenresi Vanchug – dvs. ”den kraftfulde og altseende”. Chenresi eller Avalokitesvara ”er de store Logoi i deres højere aspekt i de guddommelige regioner. Men på de manifesterede planer er han − ligesom Daksha − stamfader (i åndelig forstand) til mennesker”. I Kina er Chenresi identisk med barmhjertighedens store gudinde Kwan-Yin, som symboliseres af en kvindeskikkelse med et barn i sine arme. Den sande betydning af Chenresi er solsystemets 3. Logos, mens det i mennesket er Buddhi-Manas, det aktive aspekt af menneskets Monade (ånden). Udstrømningen eller påvirkningen, der udgår fra Chenresi, og som gennemstrømmer de lavere dele af menneskets konstitution, er Padmapani (med lotushænderne). Padmapani er derfor Avalokitesvaras eller Chenresis Bodhisattva, som kosmisk eller psykologisk svarer til Brahmas manifesterede indflydelse. (Se Avalokiteshvara, Bodhisattva, Brahma, Brahman, Daksha, Isvara, Kwan-Yin, Monade, Rodrace, Rupa). |