
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Cagliostro
Betydning
Grev Alessandro di Cagliostro blev født i Palermo. Hans fjender påstod, at hans rigtige navn var Joseph eller Guiseppe Balsamo. Han studerede under en gådefuld lærer, som man kaldte Althotas. Man ved meget lidt om ham. Gottfried de Purucker skrev om Cagliostro og Balsamo: ”På et dokument, der er udstedt af Vatikanet, omtales den såkaldte retssag og fordømmelse af Cagliostro, som har fået de fleste senere studerende og historikere til at antage, at den farverige og fantastiske karriere, som det bemærkelsesværdige menneske levede, medfører, at Alessandro di Cagliostro og Guiseppe Balsamo var ét og samme individ, men der er et underligt mysterium involveret i historien om de to − Balsamo og Cagliostro. Der er et mærkeligt udsagn − hvis det er sandt − at begge havde navnet Pellegrini, som betyder ’pilgrimme’. Men det er også meget mystisk, at Giuseppe Balsamo er den italienske form af navnet Joseph Balm, som hentyder til en helbredende indflydelse − og at ’Balsamo − med rette eller urette − kan spores til en forbindelse til det semitiske ord, som betyder ’Solens Herre’ eller ’søn af Solen’ − mens det hebraiske navn Joseph betyder ’højnelse’ eller ’mangedobling’.” Cagliostros virkelige historie er aldrig blevet fortalt. Det var hans skæbne − ligesom de fleste mennesker, der ved mere end gennemsnittet − at han blev ”stenet til døde” pga. forfølgelser, løgne og ærekrænkende beskyldninger, og alligevel var han både ven med og rådgiver for de højtstående og magtfulde i alle de lande, han besøgte. Til sidst blev han retsforfulgt og dømt i Rom som kætter, og det siges, at han døde under sin indespærring i statsfængslet. Alligevel var hans endeligt ikke helt ufortjent, for på nogle områder havde han været utro mod sine løfter. Han var faldet fra sit høje moralske niveau, og han gav efter for ambition og egoisme. Det er mærkeligt, at Cagliostro blev kaldt den ”forældreløse” og ”naturens ulykkelige barn”. Enhver indviet er en ”forældreløs” − uden far og uden mor − fordi en indviet esoterisk set er ”selvfødt” eller selvskabt. Det er også mystisk, at Cagliostro havde andre navne, som angiveligt levede på forskellige tidspunkter, men det har i hvert enkelt tilfælde en speciel esoterisk betydning. Konklusionen er, at til hver Cagliostro, er der altid en Balsamo – og til hver Kristus er der en Judas. |