
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Beelzebub
Betydning
(Hebraisk). Beelzebub, Beelzebul eller Baal Zebub stammer fra ”baal”, der betyder ”herre” og ”zebub”, der betyder ”flue”. Beelzebub betyder derfor ”fluernes herre”. Beelzebub eller Beel-Zebub er en forvanskning af Baal eller mere korrekt Beel-Zebul. Det var en af Filistrenes populære guder, som blev tilbedt for evnen til at uskadeliggøre fluer, og der blev rejst et tempel til Beelzebub i Ekron. ”Fluernes herre” er et latterligt tilnavn, som blev brugt af jøderne, og det repræsenterer den forvirrede og fejlagtige opfattelse af Khepera, ”den hellige skarabæ”, som var et egyptisk symbol på transformering, regenerering og udødelighed. Khepera stammer fra ordet ”khopru”, som betyder ”at blive” eller ”at blive genfødt”. Direkte oversat betyder Beelzebub ”boligens gud”. Apollon, som oprindeligt ikke var en græsk men en fønikisk gud, var både en healede gud og oraklernes gud, og han blev gradvist transformeret til ”boligens herre”, og derfor blev han kaldt Beelzebub. Han varetog sjælene på samme måde som egypternes Anubis gjorde det. Beelzebub var orakelguden, og han blev først forvekslet og identificeret med Apollon på et senere tidspunkt. Fortidens mytiske insektforståelse peger direkte på en esoterisk forklaring. ”Fluer” henviser ikke til insektet, men til en bestemt gruppe af elementaler, som ”fløj” rundt om og gennem Jorden, og som blev styret direkte af Månens påvirkninger. Set i det lys er Beelzebub en måneguddom. I Det Gamle og Det Nye Testamente omtales Beelzebul som ”boligens herre” eller ”husbonden”. Det er en henvisning til Månen som det sted, hvor elementalerne ”boede” eller opholdt sig på et bestemt tidspunkt af deres eksistens. I den kristne dæmonologi er Beelzebul en af guvernørerne i det djævelske kongerige under Lucifer. I Matthæusevangeliet kaldes Beelzebub ”de onde ånders fyrste”. (Se også Anubis, Apollon, Baal, Dæmonologi, Elementaler, Khepera og Lucifer). |