
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Bakkus
Betydning
(Græsk). Bakkus eller Bakkhos − som på latin hedder Bacchus – var en guddom, der blev brugt af både grækere og romere. Bakkus blev også kaldt Dionysos af grækerne, Liber af romerne, Zagreus i de orfiske mysterier og Sabazios i Frygien og Thrakien. Bakkus var vinens gud i den antikke græsk-romerske religion. Eksoterisk og overfladisk betragtet er Bakkus gud for vin, frugtbarhed og for seksuelt begær og udskejelser, men den esoteriske betydning er mere filosofisk. Bakkus svarer til egypternes Osiris, og hans liv og symbolik tilhører samme gruppe som andre solare guddomme, for han ”bærer al synd”, han dræbes og han genopstår − dvs., som Dionysos eller som Atys fra Frygien, Adonis, den syriske Tammuz, Ausonius, Balder osv. De blev alle slået ihjel, man sørgede over deres død, og de genopstod. Atys ceremonier fandt sted 15. marts ved Hilaria i den ”hedenske” påske. Ausonius (en slags Bakkus) blev dræbt 21. marts ”ved forårsjævndøgn, og han genopstod på tredje dag”. Bakkus blev dræbt, og hans mor samlede delene af hans sønderrevne krop på samme måde som Isis samlede Osiris’ kropsdele. Iakchos, (som er forbundet med Iao og Jehova), blev sønderlemmet af Titanerne, og Iakchos, Osiris og Krishna steg alle ned til dødsriget eller Hades og vendte tilbage igen. Bakkus er en menneskeskabt frelser parallelt med Adonis, Osiris, Krishna, Buddha og Kristus. Psykisk set er de alle et symbol på den konstant reinkarnerende sjæl. De er alle uskyldsrene syndebukke, som soner de dødeliges synder. Astronomisk repræsenterer de alle Solen. Bakkus er sædvanligvis repræsenteret som søn af Zeus og Semele, og han omtales nogle gange som en solguddom og nogle gange som en måneguddom, for ligesom mange andre personificeringer af kosmiske kræfter er han både sol og måne − det maskuline og feminine aspekt. Som solguddom har han en slange som sit symbol. De oprindelige rene Bakkus-ritualer var forbundet med høje indvielser, hvor neofytten blev bevidst om sin enhed med guddommen. Slangen og vinen er derfor symboler på guddommelig inspiration. Men dengang nøglerne til den hellige videnskab var gået tabt, og symbolerne blev fortolket bogstaveligt, udartede ritualerne og de blev ofte umoralske. Eksoterisk opfattes Bakkus-Dionysos også som inspirator for dramatisk kunst, som påvirkede mennesker med guddommelige indfald eller okkult vanvid, men i den oprindelige esoteriske betydning var der tale om neofyttens forbindelse med sin egen indre gud – sjælen − og den deraf følgende inspiration. På et lavere plan betød det en digters eller kunstners mere flygtige inspiration, men misforståelsen udartede til regulært hysteri og sygelige psykiske tilstande. (Se også Adonis, Balder, Dionysos, Krishna, Osiris, Tammuz og Titaner). |