VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Polyeder
Betydning
(Græsk). Polyeder stammer fra ”poly”, der betyder ”mange” eller ”flere”, og ”hedra”, der betyder ”flade” eller ”side”. Polyeder kan derfor oversættes til ”flersidet”. Et Polyeder er en geometrisk eller platonisk figur. Et Polyeder kan bestå af et vilkårligt antal polygoner (det græske navn for en mangekant − ordet betyder egentlig ”mangehjørne”), dog mindst fire, som hver især kan have en vilkårlig form. Kravet er, at fladerne mødes i fælles kanter, så den rumlige figur har en sammenhængende overflade uden mellemrum. En særlig gruppe af Polyedre er de platoniske figurer. Der findes utallige eksempler på Polyedre, som ikke er platoniske Polyedre. En pyramide er f.eks. et Polyeder med ligebenede trekanter som sider, og en grundflade, der er kvadratisk. En diamant er slebet, så hele overfladen danner plane flader (facetter). Den slebne diamant er et eksempel på en genstand, der har form som et Polyeder. Der findes fem Polyedre: Tetraeder, som består af fire ligesidede trekanter. Navnet stammer fra det græske ”tetra”, der betyder ”fire”. Heksaeder, som består af seks sider, som alle er kvadrater − det samme som en terning. Navnet stammer fra det græske ”hexa”, der betyder ”seks”. Oktaeder, som består af otte ligesidede trekanter. Navnet stammer fra det græske ”okta”, der betyder ”otte”. Dodekaeder, som består af tolv regulære femkanter. Navnet stammer fra det græske ”dodeka”, der betyder ”tolv”. Ikosaeder, som består af tyve ligesidede trekanter. Navnet stammer fra det græske ”ikosi”, der betyder ”tyve”. (Se også Dodekaeder, Heksaeder, Ikosaeder, Oktaeder og Tetraeder). |