VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Apsara
Betydning
(Sanskrit). Apsara eller Apsarasa stammer fra â€apâ€, der betyder â€vand†og â€sarasâ€, der betyder â€flyde†fra roden â€sriâ€, der betyder â€at flydeâ€, â€at glide†og â€at blæseâ€. Apsara er ogsÃ¥ kendt som Vidhya Dhari eller Tep Apsar hos khmererne, Acchara pÃ¥ pali, og pÃ¥ engelsk oversættes ordet Apsara med â€nymfeâ€, â€himmelsk nymfe†og â€himmelsk jomfru.†Apsara er betegnelsen for en Undine eller en vandnymfe fra Indras Himmel. Apsaraerne er iflg. en populær overbevisning â€gudernes hustruerâ€, og de kaldes Suranganaer − og med et mindre respektfuldt udtryk, kaldes de Sumad-atmajaer eller â€behagelighedens døtreâ€, for man mener, at nÃ¥r de viste sig ved kværningen af urhavet, ville hverken guder (Suraer) eller dæmoner (Asuraer) tage dem som legitime hustruer. Apsaraer omtales i Vedaerne. Der er to typer – Laukika, der er jordiske, og 34 specificeres, mens Daivika er guddommelige, og her omtales 10. Urvasi, Menaka, Rambha og Tilottama er de mest berømte blandt Apsaraerne. Apsaraer sammenlignes nogle gange med muser i oldtidens Grækenland, hvor hver af de 26 Apsaraer i Indras hof repræsenterer et aspekt af scenekunsten. Apsaraer er forbundet med vand, og dermed kan de sammenlignes med Nymfer, Dryader og Najader i oldtidens Grækenland. De har desuden relation til frugtbarhedsritualer. En gruppe af de feminine guddomme er kendt som himmelske vandnymfer, og de befinder sig sædvanligvis mellem skyerne og ikke i havene pÃ¥ Jorden, selv om de angiveligt ofte besøger Jorden. De alfelignende hustruer til Gandharvaerne (de himmelske musikere) kan ændre form efter behag, og de illustreres ofte som vandfugle. I Puranaerne og Ramayana relateres deres oprindelse til kværningen af de kosmiske vande. I Yajur-Veda kaldes Apsarasaerne for â€solstrÃ¥lerne†pÃ¥ grund af deres forbindelse til Gandharvaerne, der personificerer Solen. H.P. Blavatsky betragter Apsarasaerne som â€bÃ¥de kvaliteter og mængderâ€, men ogsÃ¥ som â€vandplanter, der virker som sovemiddel og indre naturkræfterâ€. (Se ogsÃ¥ Asura, Dryader, Gandharva, Indra, Laukika, NaturÃ¥nder, Puranaer, Ramayana, Sura, Undine, Urvasi, Veda og Vidya). |