
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Affinitet
Betydning
Affinitet er en ukendt kraft inden for fysikken. Affinitet manifesterer sig bl.a. i samspil med kemiske reaktioner. Affinitet gør sig altid gældende i enhver partikelteori om Universet, men teorierne, der er nødvendige for en naturvidenskabelig fortolkning af naturen, kan ikke defineres på det traditionelle materialistiske grundlag. I den fysiske verden er affinitet blot en manifestation af den universelle kraft, som har tilbøjelighed til at skabe mangfoldighed i enheden. Affinitet eller tiltrækningskraft er det modsatte af frastødningskraft, og de to kræfter fungerer sammen om at skabe kosmisk harmoni. Affinitet er Fohat, som i sit højeste aspekt er guddommelig kærlighed – sympatiens og tiltrækningens elektriske kraft. Det er den kraft, der forener ånden med den subtile natur. Det er den, der skaber sjælen i mennesket. I naturen er det den første forbindelse mellem det ubetingede og det betingede eller manifesterede. Leucippus lærte menneskeheden, at rummet er fyldt med atomer – eller rettere monader – der er i konstant bevægelse, og Epicurus og Lucretius tilføjede idéen om affinitet. Leucippus havde samme idé. Atomerne, som aflægges i døden efter inkarnationen, vender tilbage til den samme personlighed pga. affinitet ved næste inkarnation. (Se også Fohat). |