VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Vesica Piscis
Betydning
(Latin). Vesica Piscis betyder ”fiskens kar” eller ”fiskeblære”. Vesica Piscis er en geometrisk figur med to cirkler, der har samme radius. Cirklerne skærer hinanden på en måde, så midten af begge cirkler befinder sig på den anden cirkels omkreds, og dermed dannes der en mandelform. Formen kaldes også ”mandorla”, som er italiensk og betyder ”mandel”. Vesica Piscis har været genstand for mystiske spekulationer i flere perioder i historien, og den geometriske figur betragtes som vigtig i nogle former for Kabbala. Mange New Age-forfattere fortolker Vesica Piscis som et yonisk symbol, og de påstår, at det henviser til de kvindelige kønsorganer, og at det er baseret på traditionel symbolfortolkning. Andre mener, at det er den totale solformørkelse, der har inspireret til formen på Vesica Piscis. De gamle egyptere praktiserede hellig geometri, der var baseret på formen. Arkitekter og kunstnere kopierede solformørkelsen, og indførte Vesica Piscis og dens matematik i de hellige bygninger og kunstværker for at afspejle en religiøs overbevisning. I kristen kunst har nogle glorier form som en lodretstående Vesica Piscis. Den gamle tradition er i århundreder blevet bevaret af frimurerne. Vesica Piscis er et symbol, der bruges i frimureriet, især i formen af den gradsbeklædning, der bæres af højtstående embedsmænd, når de udfører de frimureriske ritualer. Vesica Piscis ses også som indramning af nogle af frimurerlogernes segl. Vesica Piscis bruges som proportioneringssystem i arkitekturen, især i gotisk arkitektur. Systemet blev illustreret af den italienske maler, arkitekt og arkitektoniske teoretiker Cesare di Lorenzo Cesariano (1475-1543 e.Kr.). Han forfattede den første italienske sprogversion af Vitruvius ’De architectura (1521 e.Kr.) og han kaldte systemet for ”de tyske arkitekters regler”. (Se også Mandorla og Yoni). |