VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Vajradhara
Betydning
(Sanskrit). Vajradhara, Vajrasattva eller på tibetansk Dorje Chang er ”diamantsjælen”. Hos nordbuddhisterne er Vajradhara en titel på ”den højeste Buddha” – Dhyani-Buddhaernes øverste – der også kaldes Adi-Buddha iflg. Gelugpa- og Kagyu-skolerne i tibetansk buddhisme. I udviklingens løb har Vajradhara efterhånden fordrevet Samantabhadra som ”den højeste Buddha” i indisk buddhisme, men metafysisk set er de to identiske. Vajradhara-stadiet er det samme som fuldkommen realisering. Iflg. Kagyu-slægten er Vajradhara den oprindelige Buddha – Dharmakaya Buddha. Han afbildes som mørkeblå, der er udtryk for Buddhas kvintessens, og den historiske Buddhas opnåelse af fuldkommen oplysning. Symbolikken viser, at Vajradhara den øverste essens af alle Buddhaer, og navnet betyder ”lynets budbringer”. Det er den tantriske form for Sakyamuni, som kaldes Vajradhara. I tantrismen er der sandsynligvis oprindeligt blevet undervist i den tantriske form af Sakyamuni, der kaldes Vajradhara, og Vajradhara anses for at være tantraernes faderen ligesom Guhyasamaja, Yamantaka osv. Fra den oprindelige Vajradhara (eller Samantabhadra eller Dorje Chang) blev der manifesteret fem Dhyani-Buddhaer (Visdomsbuddhaer): Akshobhya, Amoghasiddhi, Amitabha, Ratnasambhava, Vairocana. Vajradhara og Dhyani-Buddhaer er ofte emner i mandalaerne. Vajradhara og Samantabhadra er beslægtede guddomme i den tibetansk buddhistiske kosmologi, hvor de har forskellige navne, egenskaber, adfærd og ikonografi. De er begge Dharmakaya-Buddhaer, der er oprindelige buddhaer. Samantabhadra er uden udsmykning, mens Vajradhara ofte er forsynet med udsmykning og egenskaber. Både Vajradhara og Samantabhadra er generelt afbildet i Yab-Yum-enhed med deres respektive ægtefæller, men da de er oprindelige Buddhaer, symboliserer de ultimativ tomhed. (Se også Adi-Buddha, Buddha, Dharmakaya, Dhyani-Buddhaer, Gautama Buddha, Sakyamuni og Yab-Yum). |