VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Chatur-Yoni
Betydning
(Sanskrit). Chatur-Yoni består af ”chatur”, der betyder ”fire” og ”yoni”, der betyder ”vulva”, ”vagina”, ”livmoder” eller ”kilde” − dvs. det kvindelige kønsorgan. Chatur-Yoni eller Tchatur-yoni betyder ”de fire former for fødsel”. Chatur-Yoni er fire former for fødsel afhængig af udviklingsniveau og Karma. De fire måder er beskrevet i gamle bøger, som omtaler dem sådan: a) Fødsel fra livmoderen − dvs. som mennesker og pattedyr. b) Fødsel fra et æg – dvs. som fugle og krybdyr. c) Fødsel ved fugt- og luftmikrober – dvs. som insekter. d) Fødsel ved pludselig transformering – dvs. som Bodhisattvaer og guddommelige skabninger eller Anupadaka, som derfor kaldes ”forældreløse”. Fødslen af en Anupadaka er fremkaldt af den iboende energi og den individuelle karmiske opgave, som gør det muligt at forvandle sig til en endnu ædlere skabning. (Se også Anupadaka, Bodhisattva, Karma og Yoni). |