
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Tridosha
Betydning
(Sanskrit). Tridosha er en kombination af tre grundlæggende biologiske og energimæssige principper. Tridosha-teorien – som bl.a. indgår i Ayurvedisk filosofi – er en grundlæggende teori i indisk medicin. Iflg. teorien består menneskets krop af tre grundlæggende dele, der kaldes Tridoshaer. Den ene er Vata, som er den del af kroppen, der fungerer mekanisk. Den anden er Pitta, som er den del af kroppen, der fungerer kemisk. Den tredje del er Kapha, som er den del af kroppen, der fungerer stofligt. Hvis der opstår en ubalance i kroppens tre dele medfører det sygdomme. Yoga-læren anbefaler seks renselsesprocesser for at skabe og opretholde balancen i Tridoshaerne. De seks teknikker kaldes Shat Kriya – dvs. seks renselsesprocesser. De seks teknikker er: 1. Neti – næseskylning, hvor næsens passager og bihulerne renses med lunkent saltvand. 2. Dhauti – renselse af fordøjelseskanalen og maven. 3. Nauli – massage af mavemusklerne. 4. Kaphalabhati – renselse af hjernens frontallapper og lungerne. 5. Basti – renselse af tyktarmen. 6. Trataka – fokuseret stirren, der bruges til at rense øjnene og forbedre koncentrationen. (Se også Basti, Dhauti, Kapalbhati Pranayama, Nauli, Neti og Tratak). |