VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jhana
Betydning
(Pali). Jhana kan bedst oversættes som en ”dyb meditativ tilstand”. Jhana svarer til sanskritordet ”jnana”. Jhana udtrykker også det samme som sanskritordet ”dhyana”, der stammer fra ”dhayati”, som betyder ”at tænke” eller ”at meditere”. Jhana er en meditativ tilstand af dybeste ro og koncentration. Tankesindet er fuldstændig absorberet i det valgte meditationsobjekt, og det er målet for koncentration. Der er fire niveauer af jhana, og hvert niveau er dybere end det foregående, og tilsammen udgør de samadhi i betydningen ægte koncentration. Nogle buddhistiske skoler lægger meget lidt vægt på jhanaerne, og nogle forkaster dem, fordi man betragter dem som ikke-buddhistiske, men studier af den tidligste buddhistiske lære viser, at jhanaer blev betragtet som særdeles vigtige, og en nødvendighed for at opnå oplysning. For at forstå de fire jhanaer skal man vide, at de repræsenterer afgørende faser for ægte koncentration i den buddhistiske tradition. Jhanaer er dybe meditative tilstande, hvor opmærksomheden forenes med et meditationsobjekt, og tankesindet udelukkes fra alle sansemæssige påvirkninger og alle tidligere bevidsthedsstadier. Hvert niveau i fordybelsen er karakteriseret ved en bestemt gruppe af forstærkende faktorer. Ud over de fire jhanaer er der to andre grupper af tilstande, der ofte relateres til de fire jhanaer. 1) Adgang til jhana: a) På tærsklen til jhana er fem forhindringer blevet forladt, og fem jhana-faktorer er skabt. b) Adgang til jhana og første jhana deler de samme fem grundlæggende faktorer, men i første jhana er de mere fuldkommengjorte og stabile. c) Den mediterendes adgang til jhana forudsætter evnen til at fastholde bevidstheden på skiftende sanseobjekter. 2) Fire immaterielle jhanaer følger sædvanligvis efter de fire jhanaer: a) Det uendelige rum. b) Den uendelige bevidsthed. c) Intetheden. d. Både-og/hverken-eller-opfattelsen. Første jhana har fem forhindringer: 1. Dovenskab og sløvhed. 2. Tvivl. 3. Ond vilje eller uvilje. 4. Rastløshed. 5. Grådighed og ønsker om sanseoplevelser. Fem faktorer skal erhverves eller intensiveres: 1. Anvendt tænkning. 2. Uafbrudt tænkning. 3. Glæde. 4. Lykke. 5. Fokusering. Anden jhana har to forhindringer: 1. Anvendt tænkning. 2. Uafbrudt tænkning. Tre faktorer skal erhverves eller intensiveres: 1. Glæde. 2. Lykke. 3. Fokusering. Tredje jhana har én forhindring: Glæde. To faktorer skal erhverves eller intensiveres: 1. Subtil lykke. 2. Fokusering. Fjerde jhana har én forhindring: Lykke. To faktorer skal erhverves eller intensiveres: 1. Tankesindets fokusering. 2. Sindsro. (Se også Dhyana, Jnana, Meditation og Samadhi). |