
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Avastha
Betydning
(Sanskrit). Avastha betyder ”status” eller ”tilstand”. Hindu-astrologien har udviklet metoder til at påvise de Avasthas (bevidsthedstilstande) man modtager fra planeterne på ethvert givet tidspunkt. De fire Avasthas er beskrevet i Mandukya Upanishad. De fire tilstande er vågen (Jagrat), drømmende (Svapna) og drømmeløs søvn (Sushupti). Den dybeste er en tilstand af høj åndelig bevidsthed (Turiya). Svapna og Sushupti er drømmetilstande eller astral bevidsthed, hvor bevidstheden er mere eller mindre frigjort fra kroppens hylster, og delvis vågen på astralplanet på højere eller lavere underplaner afhængig af udvikling og omstændighed, mens Turiya er en tilstand af overbevidsthed. Turiya er en tilstand af det dybeste fravær fra alt i den materielle verden. Jagrat, den vågne tilstand er nem at forstå. Under Svapna eller den drømmende bevidsthed under søvnen har Jagrat – den vågne tilstand – indvirkning på tankesindet. Kroppen hviler sig, men bevidstheden er aktiv. Sushupti eller den drømmeløse søvn, er en tilstand, hvor det fysiske menneske befinder sig i dyb selvglemsel. Det er et stadie, der klart adskiller sig fra både den vågne tilstand (Jagrat) og den drømmende tilstand (Svapna). Under Sushupti er både kroppen og sindet i hvile. Og når man vågner, har man en oplevelse af, at man er helt udhvilet. Turiya er yoga-filosofiens betegnelse for en bevidsthedstilstand, som kaldes ”den fjerde tilstand”. Turiya er menneskets højere bevidsthed. Den individuelle sjæl kaldes vågen, så længe den er knyttet til eksterne objekter og når bevidstheden identificerer sig med eksterne objekter, skaber det en begrænset tilknytning til sjælen. Svapna (drømmetilstanden) opstår, når bevidstheden går ind i Hita Nadi, som udgår fra hjertet, og omslutter den store membran der omgiver hjertet, og en individuelle sjæl oplever tilstanden som drøm. I drømmetilstanden er sanserne rolige og fokuseret i bevidstheden. Bevidstheden opererer på en fri og uhindret måde. De objekter, der opstår i drømme, stammer fra indtryk, der er modtaget i vågen tilstand pga. af tilknytningen til objekterne. Et menneske, der er bevidst tilknyttet sin sjæl, drømmer ikke. (Se også Jagrat, Svapna, Sushupti og Turiya). |