VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Lupercalia
Betydning
Lupercalia er en af de allerældste religiøse romerske fester. Den fandt sted hvert år den 15. februar til ære for frugtbarheds- eller landbrugsguden Lupercus. Lupercus var med stor sandsynlighed tæt forbundet med ordet ”lupus”, der betyder ”ulv”, og oprindelsen til Lupercus var muligvis hyrderne, som beskyttede dyrene mod ulve. En anden mulighed er den mytiske hunulv, som tog sig af brødrene Romulus og Remus i den romerske legende. Grækerne sammenlignede Lupercus med Pan, men intet tyder på, at forbindelse er reel. Tidspunktet for Lupercalia hed ”dies februata”, som gav navn til hele måneden – ”februaris” – som stammer fra det latinske ord ”februare”, der betyder ”at rense”. Tidspunktet faldt sammen med begyndelsen på vækstsæsonen, og formålet var at sikre frugtbarhed og afværge ondskab det følgende år. Festen havde sandsynligvis sin oprindelse blandt hyrder. Festlighederne blev sat i gang med ofring af geder og hunde (muligvis som erstatning for ulve) i den hule, hvor Romulus og Remus ifølge traditionen blev opfostret af hunulven (Luperca) ved Palatinerhøjen. Ritualerne blev ledet af en gruppe særlige præster (Luperci). Luperci var unge mænd, som kun var iklædt gedeskind under festen. To unge mænd af patricisk slægt fik blodet fra offerdyrene smurt på panden med et sværd af en Luperci-præst. Blodet blev herefter vasket væk med uld, der var dyppet i mælk, og de unge skulle nu bryde ud i latter. Luperci indtog nu et måltid ledsaget af store mængder vin, og de fjernede skindet fra de ofrede geder og løb derefter rundt på Palatinerhøjen, mens de forsøgte at ramme alle, især kvinder, med de afskårne skind kaldet ”februum”. Ritualet skulle rense alle deltagerne og give frugtbarhed. Festen blev fortsat fejret helt frem til det 5. årh. e.Kr., hvor den blev forbudt. Lupercalia blevet senere forbundet med fejringen af Valentinsdag, som blev indført i kirkekalenderen af pave Gelasius. Det var også ham, der forbød Lupercalia, men der er ingen forbindelse mellem de to højtider udover tidspunktet for fejringen. |