VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Grif
Betydning
(Græsk). Grif stammer sandsynligvis fra det oldsemitiske ord â€krb†(ligesom â€kerubâ€). Ordet blev lÃ¥nt fra græsk i formen â€gryps†eller â€gryposâ€, der var en betegnelse for de griffer, der dukkede op i græsk kunst i 600-tallet f.Kr. Latin overtog ordet i formen â€gryphusâ€, og fra det tysk â€Greif†blev ordet til â€grib†og â€grif†pÃ¥ dansk. En grif er et fabeldyr. Der findes tre slags griffe. Løvegriffen, der har løveforkrop og løvehoved, samt vinger og bagkrop som en ørn. Perserne brugte for det meste løvegriffen. Slangegriffen, har løvekrop (ofte skællet) og løveforben, men den har for det meste fuglebagben. Hovedet er formet som en hornet slanges, og det sidder pÃ¥ en stærkt snoet hals. Som hale kan den have endnu en slange (ligesom Kerberos – hunden med tre hoveder, der bevogter portene til Hades). Den har desuden ofte vinger. Fuglegriffen har forkrop som en ørn og bagkrop som en løve (ofte med ører som en kat). Det er den type grif, man ser i europæisk tradition. Som type er den ældgammel. Den findes f.eks. pÃ¥ en 5.000 Ã¥r gammel seglsten fra Susa i det vestlige Iran. Griffen er et af de mest kendte fabeldyr i verden og et af de ældste (den har været kendt i over 6.000 Ã¥r). Griffen bevogter typisk skatte og hellige steder. Den holder sig til øde steder som f.eks. ødemarker. De gamle egyptere kendte griffen. Griffen hører til den almindelige gruppe af drager, fantasivæsener osv., som enten er symbolske abstraktioner, reminiscenser af uddøde dyr, eller de er reelle former, der er iagttaget af clairvoyante, og formerne er udtryk for bestemte kosmiske kræfter. NÃ¥r assyriske, persiske og græske griffer blev repræsenteret som frygtindgydende vogtere af skatte, viser det, at de er symbol pÃ¥ naturlige energier, som mennesket skal have under kontrol for at erhverve sig skatten, som er Ã¥ndelig visdom og kraft. De er desuden et symbolsk udtryk for de kræfter, som vogter og styrer de lavere naturriger, og de kan modstÃ¥ og true enhver, der udfordrer deres magt og skat, og derfor fremstilles de som rædselsvækkende monstre. (Se ogsÃ¥ Hades, Kerberos og Kerubim). |