
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Transpersonlig
Betydning
(Latin). Transpersonlig er et begreb i den transpersonlige psykologi. Ordet henvises til bevidsthedserfaringer, der overskrider den normale oplevelse af virkeligheden. Transpersonlige bevidsthedstilstande overskrider den individuelle og afgrænsede oplevelse, man normalt har af sig selv. Det kan være oplevelser af at føle sig ét med alt, eller indgå i en mystisk enhed med en gruppe mennesker, hvor man mister sin fornemmelse af at være afgrænset, og identificerer sig med noget, som ligger uden for personlighedens normale bevidsthed. Det transpersonlige kan opleves på forskellige måder. Den første transpersonlige tilnærmelse sker ofte via det abstrakte tankesind, der er menneskets evne til at se helhedsperspektiver. Evnen til at antage holdninger eller perspektiver, der overskrider menneskets egocentriske eller etnocentriske forestillinger (religiøse, nationalistiske, filosofiske) er abstrakte og i en vis forstand transpersonlige. |