VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ogdoade
Betydning
(Græsk). Ogdoade stammer fra ”ogdoad”, der betyder ”den ottefoldige”. I den egyptiske mytologi henviser Ogdoade til en såkaldt ottegudekreds. Ogdoaden bestod af otte guder, som i Hermopolis blev betragtet som de primære skaberguder. Der var tale om en forsamling af otte guddomme i et hierarki med komplementære funktioner, som tilsammen repræsenterer alle elementære kræfter i Universet. Heliopolis i Deltaet var kultsted for en gudekreds, der bestod af ni guder – en guddommelig Enneade. Og på den anden side af floden ved Memphis fandtes en gudekreds, der bestod af tre guder – en kraftfuld Triade, og det siges, at de tre skaberguder kom til syne engang i tidernes morgen. Og i det legendariske Theben (nutidens Luxor) i det sydlige Egypten, var det også en gudekreds på tre, men en helt anden gudetriade, der var ansvarlig for livets opståen. De fire kosmogonier i Heliopolis, Memphis, Hermopolis og Theben betragtes som Egyptens ”fire mysterieskoler” af egyptologerne, der også mener, at tidsaktuelle ”kulter” eller regionale religiøse opfattelser havde langt mindre betydning. Men på trods af at de fire mysterieskoler gjorde områdernes fire templer til vigtige centre i en meget lang periode, var andre gudekredse lige så vigtige, og de påvirkede tankelivet og de kulturelle målsætninger i Egypten i landets fire kronologiske rytmer − Gamle Rige, Mellemste Rige, Ny Rige og Sentiden. Ifølge de ældste optegnelser, der er fundet i Egypten, var Hermopolis’ kosmogoni dominerende i den periode, der er kendt som den arkaiske periode (3100-2700 f.Kr.). I denne periode blev Hermopolis betragtet som Egyptens åndelige kraftcenter og gudekredsen, der repræsenterede centrets kosmogoni, spillede en universel tematisk rolle i kunst og arkitektur. Herefter mener forskerne, at man kan spore et skift i holdningen, hvor kosmogonien i Memphis og Heliopolis overlappede hinanden i den periode, der kaldes Gamle Rige (2700-2180 f.Kr.). Hellige skrifter fra perioden afspejler de unikke kosmogonier, men efter den historiske Første Mellemtid (2040-1780 f.Kr.), opnåede regionen i Theben dominans både politisk og religiøst. Åndsvidenskabelig forskning afviser egyptologernes teori om, at der var kamp og strid mellem de fire mysterieskoler og deres opfattelser. Dybere forskning afslører, at der var et tæt og naturligt samarbejde mellem de fire skoler og præsterne, og at deres lære udgjorde helhed. (Se også Enneade og Triade). |