
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Akacie
Betydning
(Græsk). Akacie symboliserer ”håb” og ”uskyldighed”. Det er en plante, der anvendes i frimureriet som symbol på indvielse, udødelighed og renhed. Akacietræet stammer fra legenden om Osiris og Isis, og her voksede det i Byblos – nutidens Libanon. I legenden omtales akacietræet som et sykomoretræ. Jøderne lånte senere symbolet hos de gamle egyptere, og kaldte det et ”Shittah-træ”, der var symbol på udødelighed. Sykomoretræet forvandledes til en søjle, som egypterne kaldte en Djed-søjle, der var symbol på Osiris’ rygsøjle. Akaciegrenen er derfor symbol på menneskets åndelige vækst. Som søjle repræsenterede akaciegrenen rygsøjlen, og den blev kaldt ”tornegrenen”. I Rabbinerskrifterne kan man læse at: ”… tornebusken var det første træ, der blev skabt i Paradis …” Og tornebusken er identisk med ”livets træ” eller ”kundskabens træ” i Paradis. Den egyptiske Djed-søjle, som både repræsenterer Osiris’ rygsøjle og menneskets rygsøjle, kaldes ”det tornede træ” eller ”tornegrenen” på grund af ryghvirvlernes tapper. Åndsvidenskaben oplyser, at mennesket langs rygsøjlen har syv psykiske centre eller chakraer, der beskrives som lysende eller ”brændende” energihvirvler, og det siges, at i udviklingens løb, stiger energien op gennem rygsøjlen. I Isis-kulterne hos romerne kaldte man disse centre langs den ”tornede” rygsøjle for ”roser”. Og i senere kristne kulter − som f.eks. Rosenkreuzerne, hvis navn betyder ”roserne på korset” eller ”de korsfæstede roser” – vises de som flammende røde roser, der stikker frem fra den tornede gren. (Se også Rosenkreuzer). |