
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Caduceus
Betydning
(Latin). Caduceus er heroldstaven – navnlig i form af Merkurstaven eller Hermesstaven. Hermes var visdommens gud, og han er identisk med egypternes Tehuti, som grækerne kaldte Thoth. Caduceus-staven består af en stang eller en træstav med to slanger, der bugter sig i hver sin retning rundt om staven. Slangernes haler mødes nederst, og deres hoveder nærmer sig hinanden øverst. I den græske version er der en knop på toppen af staven, men i den tidligere egyptiske udgave er der et slangehoved med et vingepar. Ud af det centrale slangehoved mellem vingerne vokser hovederne af de sammenslyngede slanger (ånd og stof), som bevæger sig nedad langs ”livets træ”, hvor de krydser de neutrale laya-centre mellem de forskellige eksistensplaner, og de manifesterer sig der, hvor de to haler mødes nederst ved jorden. Analogien findes i alle kendte kosmogonier, som alle begynder med en cirkel, et hoved eller et æg, der er omgivet af mørke. Fra evighedens cirkel − det ukendte ALT − udstråles manifestationen af ånd og stof. Symbolet på udviklingen af guder og atomer illustreres med de to kræfter − de positive og de negative – som stiger, synker og mødes. Symbolikken er direkte forbundet med planeterne i den planetariske kæde og kredsløbet af skabninger eller livsbølger på planeterne, herunder menneskets tilstand og stadier i efterlivet. I den antikke græske mytologi er Hermes den, der bistår de afdødes sjæle i efterlivet. Han vejleder sjælene efter døden, og fører dem til Universets forskellige indre områder, som f.eks. til Elysion (Elysium). Caduceus symboliserer også visdommens dobbelte aspekt med de dobbelte slanger − Agathodæmon og Kakodæmon – som repræsenterer godt og ondt i relativ forstand. (Se også Agathodæmon, Hermes, Hermesstaven, Ibis, Kakodæmon og Thoth). |