
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ouroboros
Betydning
(Græsk). Ouroboros eller Uroborus stammer fra ”oura”, der betyder ”hale” og ”boros”, der betyder ”som æder”. Som navnet antyder, er Ouroboros et symbol, der forestiller en slange eller en drage, der bider i sin egen hale og dermed former en cirkel. Den er derfor konstant i gang med at fortære sig selv og genføde sig selv. Ouroboros bruges ofte som symbol på altings enhed – både åndeligt og stofligt − som aldrig forsvinder, men evigt skifter form i en uendelig cyklus af nedbrydning og genskabelse. Ouroboros repræsenterer desuden kredsløb, især i den forstand at noget konstant genskaber sig selv i en evig tilbagevenden til det relative udgangspunkt. Ouroboros repræsenterer også idéen om den oprindelige enhed, der er forbundet med noget adskilt, som har eksisteret fra begyndelsen og rummer kræfter og kvaliteter, der ikke kan tilintetgøres. Ouroboros har været vigtig i religiøs og mytologisk symbolik, men symbolet har også været anvendt i alkymistiske illustrationer, hvor symbolet repræsenterer den cykliske natur i alkymisternes arbejde. I middelalderens alkymi blev symbolet benyttet til at illustrere opløsning af kobber og sølv i kviksølv. Ved afdampning af kviksølvet opstår der en sølvlignende legering af kobber og sølv. Symbolet er desuden forbundet med gnosticisme og hermetik. |