VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Vedanta
Betydning
(Sanskrit). Vedanta er sammensat af ”veda” og ”anta”, som betyder ”Veda-slutning” i betydningen ”tillæg til Vedaerne”. Nogle forskere mener, at Vedanta betyder ”Vedaernes formål” eller ”Vedaernes endemål”. Vedanta kan også benyttes som et navneord, der beskrive et menneske, der mestrer de fire oprindelige Vedaer. Vedanta var oprindeligt et ord, der blev brugt i hinduistisk filosofi som synonym for den del af Veda-teksterne, der også er kendt som Upanishaderne. Vedanta er en af hinduernes store filosofiske skoler, der blev grundlagt af Vyasa, der siges at have levet ca. 1.400 f.Kr. Skolens mest oplyste lærer var Shri Shankaracharya. Vedanta beskæftiger sig hovedsageligt med den esoteriske fortolkning af Upanishaderne, og indholdsmæssigt ligger Vedanta tættere på nutidens åndsvidenskab end nogen anden skole. I det 8. årh. blev ordet Vedanta brugt til at beskrive en gruppe filosofiske traditioner, der beskæftiger sig med selvrealisering, med det formål at forstå den ultimative virkeligheds natur – Brahman. Derfor blev Vedanta også kaldt Uttara Mimamsa, der betyder ”den sidste undersøgelse” eller ”den dybere undersøgelse”. Titlen blev ofte kombineret med Purva Mimamsa – ”den tidligere undersøgelse”. Purva Mimamsa, der normalt bare kaldes Mimamsa, omhandler fortolkninger af ildofre i de vediske mantraer, nærmere bestemt i den del af Vedaerne, der kaldes Samhita og i Brahmanaerne, mens Vedanta forklarer de esoteriske lærdomme i Aranyakas (”skovskrifterne”) og i Upanishaderne, der er kompileret fra det 9. årh. f.Kr. og frem til nutiden. Vedanta er ikke begrænset til én bog, og der er ikke kun én enkelt kilde til vedantinsk filosofi. (Se også Brahmana, Samhita, Upanishader, Veda og Vyasa). |