VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Uræus-slange
Betydning
(Egyptologi). Uræus på græsk, Urhek eller Uraios på oldegyptisk var et smykke, der forestillede en kobraslange, som de indviede havde lov til at bære som et synligt symbol på de højeste indvielser. Kobraslangen er et af de symboler, som kun måtte bæres, hvis man havde modtaget indvielse, og derved havde opnået en vis grad af universel visdom og forståelse. På oldegyptisk hed slangen ”Uraios”, og den græske form af det oprindelige ord hed på latin ”Ureaus”, men senere ændrede grækerne navnet til ”basiliskos”. Nutidens betegnelse for slangen ligger meget tæt på den originale egyptiske, for i nutiden kaldes den ”Uræus”. Kobraen var et symbol på Nedre-Egypten (de højere chakraer), og som slangernes konge viser den vejen fra en latent (sammenrullet) tilstand til en oprejst – lokket frem af ”hjertets musik”. Det er ildslangen – den fuldt udviklede kundalinislange i hovedcentret på den indviede. Slangetæmmere viser, hvordan de ved hjælp af musik kan lokke en kobra fra sammenrullet til oprejst stilling. Symbolikken har de gamle egyptere overført til kundalinikraften, der lokkes frem af ”hjertets musik”. Uræus-slangen er den frygtede og dog fredelige og sky kobra. Farlig på grund af dens gift, men fredelig fordi den kun bruger den, hvis den føler sig alvorligt truet – og nyttig fordi giften kan bruges til medicin. Giften kan både dræbe og helbrede, og det samme gælder kundalinikraften. Den kan medføre død, og den kan bevare liv. Rejsningen af kundalinikraften i mennesket kan medføre store lidelser og død, hvis energierne vækkes i utide, og den kan give et nyt liv med høje bevidsthedstilstande, hvis den aktiveres på den rigtige måde og i det rigtige tempo. (Se også Kundalini). |