
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Tolteker
Betydning
Tolteker er navnet på 3. underrace i den 4. rodrace – den atlantiske. Toltekerne repræsenterede en imponerende udvikling, og de herskede over hele det atlantiske kontinent i tusindvis af år med stor materiel magt og storhed. Underracen var så dominerende og vital, at selv ikke indgiftning fra de efterfølgende underracer var i stand til at ændre mennesketypen, som i alt væsentligt fortsatte med at være toltekisk. Og hundredtusinder af år senere ser man, at en af dens fjerne familieracer herskede med storslået pragt over Mexico og Peru, mange tidsaldre før deres degenererede efterkommere blev besejret af de vilde aztek-stammer fra nord. Toltekernes hudfarve var rødbrun, men de var mere røde eller mere kobberfarvede end Tlavatlierne. I Toltekernes velmagtsdage var de ret høje med et gennemsnit på omkring 2½ meter, men naturligvis svandt de ind til den størrelse, der er almindelig i nutiden ligesom alle andre racer. Tolteker-typen var en forbedring af de to foregående racer, for deres ansigtstræk var regelmæssige og markerede – i stil med de gamle grækeres. Toltekernes fødested lå i nærheden af Atlantis’ vestkyst omkring 30° nordlig bredde, og hele det omgivende land – herunder det meste af kontinentets vestkyst – var befolket af en ren Tolteker-race. Deres politiske organisation strakte sig til sidst over det meste af kontinentet, og det var fra den store hovedstad på østkysten, at de toltekiske kejsere opretholdt deres næsten verdensomspændende herredømme. De tre første underracer kaldes de ”røde” racer, og de blev til at begynde med sjældent blandet med de fire efterfølgende racer. De fire efterfølgende kaldes de ”gule”, selv om de adskilte sig betydeligt fra hinanden. Betegnelsen ”gul” passer udmærket til Turanernes og Mongolernes hudfarve, men Semitterne og Akkaderne var mere ”hvide” i huden. (Se også Akkader, Atlantis, Rodrace, Mongoler, Rmoahal, Semitter, Tlavatli og Turaner). |