
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Samsara
Betydning
(Sanskrit). Samsara oversættes ofte med ”hjulet”, der består af fødsel, opvækst, forfald, død og genfødsel. Samsara er det buddhistiske livshjul – dvs. eksistensens cyklus, der repræsenterer sjælens vandring igennem forskellige tilværelsesformer. Samsara er derfor den forgængelige verden. Den cirkulære tænkning adskiller sig fra den lineære tænkning med fødsel/død og skabelse/dommedag i de tre store monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam. Selve ordet Samsara betyder noget i retning af ”kontinuerlig tilblivelse”, men der skal tages højde for, at det er vanskeligt at oversætte fra sanskrit eller pali til dansk. Samsara består af en lang kæde af død og genfødsler. Buddhismens og hinduismens mål er at frelse sig selv fra Samsaras gentagelse, at komme ud af den evige cirkel af genfødsler og opnå Nirvana. Mennesket skal erkende, at Samsara er en illusion, før lidelsen ophører, og man når til den nirvaniske tilstand. Og det er kun muligt, når man har frigjort sig fra karma. Karma blokerer for adgang til Nirvana, og fastholder mennesket i Samsara. I buddhismen har man med et begreb, der hedder Anatman. Atman betyder ”Selv” eller ”sjæl”. Anatman er en negation – dvs. en benægtelse af sjælen som en uforanderlig enhed. Derfor har der været uenighed blandt forskellige buddhistiske retninger, når de skulle forklare, hvad det er, der genfødes eller reinkarnerer, hvis sjælen ikke findes – i hvert fald i den betingede verden. I de forskellige buddhistiske sutraer tales der ikke så meget om, hvad sjælen er, men mere om, hvad den ikke er. (Se også Anatman, Atman, Fire ædle sandheder og Nirvana). |