VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog

Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Det opslåede ord
JÃ¦tter

Betydning
(Oldnordisk). JÃ¦tter er oprindeligt opstÃ¥et af det oldnordiske ord â€jotunnâ€ eller â€jotunâ€ og det gammeldanske â€iatunâ€ eller â€iotunâ€, som er afledt af udsagnsordet â€at Ã¦deâ€. JÃ¦tter betyder derfor oprindeligt â€grovÃ¦derâ€. JÃ¦tter er en fÃ¦llesbetegnelse for flere metafysiske skabninger i den nordiske mytologi. I Eddaerne er jÃ¦tterne giganter, der hovedsageligt er forbundet med naturen og dens krÃ¦fter, som f.eks. sne, kulde og ild â€“ dvs. personifikationer af de kosmiske urkrÃ¦fter. JÃ¦tterne reprÃ¦senterer de stoflige verdener, som guderne besjÃ¦ler, men de oplyser alligevel de mÃ¸rke verdener samtidig med at indtager deres â€mjÃ¸dâ€, som er symbol pÃ¥ tilegnelse af erfaringer, kundskab og visdom. JÃ¦tternes bolig hedder Jotunheim eller JÃ¦ttehjem, men et enkelt sted i Snorres Edda stÃ¥r der, at deres bolig hedder UdgÃ¥rd, mens de iflg. flere skjaldedigte bor i klipper og bjerge. JÃ¦tterne er giganter af varierende typer og grader. Den ultimative kilde til stof (mulaprakriti) er opkaldt efter Mimer i Eddaen. Andre giganter reprÃ¦senterer perioder, hvor guderne besjÃ¦ler en verden, en rodrace eller andre levende skabninger. Navnet pÃ¥ en gigant reprÃ¦senterer en livsperiode eller manifestationen af en guddom. JÃ¦tten eksisterer lige sÃ¥ lÃ¦nge, som energien er legemliggjort, og jÃ¦tten dÃ¸r − drÃ¦bt af Thors hammer − ved udlÃ¸bet af livsperioden. I den lange livsperiode fÃ¥r jÃ¦tten en rÃ¦kke â€dÃ¸treâ€, som reprÃ¦senterer mindre cyklusser, rodracer eller underracer. JÃ¦tterne i den nordiske mytologi er gudernes og asernes modstandere og fjender. FÃ¸r kristendommens indfÃ¸relse blev de opfattet som entydigt onde skabninger, men de var snarere reprÃ¦sentanter for den utÃ¦mmede natur. Bortset fra Ragnarok-fortÃ¦llingerne var der kun kampe mellem jÃ¦tter og guder i myterne om Thor. Guderne, der tilhÃ¸rer mental- eller tankeplanet, slutter af og til vÃ¥benhvile med jÃ¦tterne og besÃ¸ger dem â€“ og nogle gange gÃ¥r de endda i forbund med nogle af dem â€“ f.eks. Ã†gir. (Se ogsÃ¥ Aser, Edda, Frostgiganter, Giganter, Jotun, Jotunheim, JÃ¦tter, Mimer, Mulaprakriti, Ragnarok, Thor, Thors hammer, Thurser, Titaner og Ã†gir).

Se alle ord begyndende med J
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?

Søg på Visdomsnettet

Nyhedsbrev info

Kontakt os

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog