
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jætter
Betydning
(Oldnordisk). Jætter er oprindeligt opstået af det oldnordiske ord ”jotunn” eller ”jotun” og det gammeldanske ”iatun” eller ”iotun”, som er afledt af udsagnsordet ”at æde”. Jætter betyder derfor oprindeligt ”grovæder”. Jætter er en fællesbetegnelse for flere metafysiske skabninger i den nordiske mytologi. I Eddaerne er jætterne giganter, der hovedsageligt er forbundet med naturen og dens kræfter, som f.eks. sne, kulde og ild – dvs. personifikationer af de kosmiske urkræfter. Jætterne repræsenterer de stoflige verdener, som guderne besjæler, men de oplyser alligevel de mørke verdener samtidig med at indtager deres ”mjød”, som er symbol på tilegnelse af erfaringer, kundskab og visdom. Jætternes bolig hedder Jotunheim eller Jættehjem, men et enkelt sted i Snorres Edda står der, at deres bolig hedder Udgård, mens de iflg. flere skjaldedigte bor i klipper og bjerge. Jætterne er giganter af varierende typer og grader. Den ultimative kilde til stof (mulaprakriti) er opkaldt efter Mimer i Eddaen. Andre giganter repræsenterer perioder, hvor guderne besjæler en verden, en rodrace eller andre levende skabninger. Navnet på en gigant repræsenterer en livsperiode eller manifestationen af en guddom. Jætten eksisterer lige så længe, som energien er legemliggjort, og jætten dør − dræbt af Thors hammer − ved udløbet af livsperioden. I den lange livsperiode får jætten en række ”døtre”, som repræsenterer mindre cyklusser, rodracer eller underracer. Jætterne i den nordiske mytologi er gudernes og asernes modstandere og fjender. Før kristendommens indførelse blev de opfattet som entydigt onde skabninger, men de var snarere repræsentanter for den utæmmede natur. Bortset fra Ragnarok-fortællingerne var der kun kampe mellem jætter og guder i myterne om Thor. Guderne, der tilhører mental- eller tankeplanet, slutter af og til våbenhvile med jætterne og besøger dem – og nogle gange går de endda i forbund med nogle af dem – f.eks. Ægir. (Se også Aser, Edda, Frostgiganter, Giganter, Jotun, Jotunheim, Jætter, Mimer, Mulaprakriti, Ragnarok, Thor, Thors hammer, Thurser, Titaner og Ægir). |