VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jivatma
Betydning
(Sanskrit). Jivatma eller Jivatman består af ”jiva”, der betyder ”liv”, og ”atman”, der betyder ”Selv”. Jivatma er menneskets ånd, som er udødeligt til slutningen på Solens maha-manvantara. Reelt er der tale om monaden, hvis særlige plads er buddhi-princippet, som er frøet, og frugten er manas. Rækkevidden af jivatmas bevidsthed er solsystemet. I almindelighed er jivatma betegnelsen for det Ene universelle liv, men jivatma bruges som sagt også om ånden i mennesket. Jivatma fortolkes derfor ofte som ”det individuelle selv”, mens Paramatman betyder Gud. I de tidlige Vedaer afslører Gud sin eksistens for mennesket. Mennesket oplyses om Guds veje, natur og lære. Gud er alkærlig, og kan derfor kontaktes via kærlighed. Gud afslører sig selv, som den, der skaber, opretholder og nedbryder verden. På samme måde som musikere i et orkester er nødt til at afstemme sit instrument til det musikstykke, der skal spilles, skal det enkelte menneske afstemme sig selv efter den grundlæggende harmoni og orden, der kaldes Gud. Dermed skabes der enhed. Mennesker, som er i harmoni med helheden, er aldrig alene, og de er altid i kontakt med lys, kærlighed og kraft. Det er et velkendt faktum, at det er menneskets tanker, der former personligheden, og de vediske mestre var derfor fokuseret på, at mennesket ikke kun dyrkede tanken om Gud, men arbejdede på at legemliggøre alt, hvad Gud repræsenterer. (Se også Atma-buddhi, Buddhi, Manas, Manvantara, Paramatman og Veda). |