VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Gereon
Betydning
Den hellige Gereon og hans 318 ledsagere har mindedag den 10. oktober. Gereon er skytshelgen for soldater, og mod hovedsmerter og migræne. Den hellige Gereon (Geron) er en historisk person, og fortællingen om ham og hans lidelsesfæller har en historisk kerne. Fra 300-tallet blev en gruppe af ukendte helgener æret i Köln, hvor kirken St. Gereon nu stÃ¥r. De led martyrdøden i begyndelsen af 300-tallet – efter sigende ved halshugning. Deres grav var kendt allerede i 400-tallet. Den hellige Gregor af Tours (død 594) fortæller om 50 martyrer fra Den Tebanske Legion, som var gravlagt i Köln, men han nævner ikke Gereon. Detaljerne tilhører legenden, der er skrevet i 1200-tallet af cistercienseren Helinand. Da hæren med Den Tebanske Legion slog lejr i Schweiz, var nogle tropper i legionen sendt i forvejen. En af tropperne marcherede under Thyrsus til Trier og en anden under Cassius, Florentius og Pius til Bonn. En trop pÃ¥ 318 mand under Gereon og en maurisk trop pÃ¥ 360 mand under Gregor fortsatte til Köln, hvor de ankom den 9. oktober, og de begav sig straks til militærlejren. Det fortælles, at krigerne var meget anderledes end de romerske soldater. De var rolige og mere tilbageholdne. De havde ogsÃ¥ en mørkere hudfarve og var mere slanke og mere smidige end romerne. De bar angiveligt helt specielle tegn pÃ¥ dragter og vÃ¥ben. Officererne kommunikerede venligt med soldaterne. Før de gik til ro om aftenen, sÃ¥ man dem stÃ¥ sammen og bede med bøjede hoveder. Ved daggry hørte man pludselig et hornsignal, og soldaterne strømmede ud af teltene, og legionærerne samlede sig pÃ¥ lejrkommandantens befaling. Han gav dem besked om øjeblikkelig afmarch til Xanten. Men pÃ¥ kejser Maximians ordre skulle de først give et offer til guderne for at sikre et lykkeligt resultat af felttoget. Kommandanten oplyste ogsÃ¥, at deres kammerater i Bonn, Trier og Octodurum havde nægtet at ære de romerske guder, og derfor var de uden undtagelse blevet henrettet sammen med deres fører Mauritius. Hvis soldaterne ikke ville dele kammeraternes skæbne, skulle de straks afsværge kristendommen. Tavse og ubevægelige lyttede legionærerne til talen. Mens de overvejede, sÃ¥ de, at der bag dem stod andre soldater med korte sværd klar til slag. Deres mørke ansigter lyste op som i hellig triumf. Gereon, deres anfører, trÃ¥dte nu frem og erklærede pÃ¥ alles vegne, at de som trofaste soldater gerne ville udføre enhver ordre fra kejseren, men som trofaste kristne kunne de aldrig mere ofre til de romerske guder. Bevæbnet alene med troens sandhed var de heltemodige legionærer urokkelige, da kommandanten gav ordre om at nedslagtningen skulle begynde. De opmuntrede hinanden til at være trofaste mod troen indtil døden. Da bødlerne indsÃ¥, at legionærerne ikke ville vige fra deres tro, men fortsætte med at forkynde kristendommen, blev de alle halshugget. Morderne slæbte deres legemer over markene og kastede dem i en dyb brønd. Man opdagede deres relikvier ved Köln pÃ¥ et sted, som hed Mechtern − ad martyres – og man iførte dem kostbare klæder og begravede dem i indviet jord. |
