VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Gelugpa
Betydning
(Tibetansk). En Gelugpa eller gelukpa er en såkaldt ”gulhue”, som er den mest esoteriske buddhistiske orden i Tibet. Ordenen blev grundlagt ca. 1400 e.Kr. med udgangspunkt i den tibetanske buddhistiske Tsong-kha-pa Lozang Dragpas (1358-1417) reformer. Gelugpaer er de ægte ortodokse buddhister, og Vestens forskere kender stort set intet til deres lære. Gelugpaerne lægger stor vægt på filosofiske studier og debat om esoteriske emner. Tsong-kha-pa tog udgangspunkt i den ældste tibetanske buddhistiske orden, kadampa, og han optog mange af dens elementer i sin nye orden. Bl.a. byggede han videre på kadampas frihedslære om, at oplysning sker via en trinvis erkendelse. Det var derfor vigtigt at opbygge et træningsprogram for meditation og en skole for at akkumulere esoterisk viden. Det blev grundlaget for det veletablerede uddannelsessystem, der findes i nutiden, hvor munke via intense studier af udvalgte filosofiske tekster kan opnå status som geshe. Studiet afsluttes med en geshe-eksamen, hvor kandidaterne debatterer med hinanden både verbalt og nonverbalt efter et fastlagt mønster. Buddhismen blev introduceret i Tibet i sidste halvdel af det 8. årh., men den var farvet af et tantrisk element og bon-ritualer fra den før-buddhistiske tibetanske religion, som begge var helt fremmede for Gautama Buddhas lære. Munkene fungerede dengang på et meget lavt niveau, og religionen var blevet så nedbrudt, at de reformer, der blev introduceret af Tsong-kha-pa generelt blev hilst velkommen. Han indførte en langt strengere moralkodeks for munkene. Det blev f.eks. forbudt at munkene giftede sig, cølibat var en vigtig grundbestanddel, og de måtte ikke drikke vin. Og for at kunne skelne kah-dum-pas (de munke, der er bundet af ritualerne) fra andre, skulle de indviede bære gule kapper og hætter i modsætning til de røde klæder og de delegeredes sorte gevandter – og dermed fulgte man kinesisk skik. Derfor kaldes gelugpaerne almindeligvis gulhuer eller gulkapper. Tsong-kha-pa efterfølger Geden-kar-pa grundlagde klostret Tashi-lhunpo, som i det 17. årh. blev residens for Panchan Lama. En anden sekt er dugpaerne – de såkaldte ”rødhuer”. Dugpaerne hører til den gamle Nyang-na-pa sekt, som fortsatte med bon, og de modstod Tsong-kha-pas autoritet og de religiøse reformer. I 1641 blev dugpaerne fuldstændig underkuet af Oelot-mongolerne på anmodning fra den femte Dalai Lama (Lobsang Gyatso) − og fra midten af 1600-tallet indtil den kinesiske besættelse af Tibet i 1959 fungerede højtstående gelugpamunke − bl.a. Dalai Lama − som landets herskere. (Se også Bon, Buddha, Buddhisme, Dalai Lama, Gautama Buddha, Dugpa og Tsong-kha-pa). |