VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Gautama Buddha
Betydning
(Sanskrit). Gautama eller Gotama på pali er et ord, som består af ”gau”, der betyder ”på Jorden” og ”tama”, der betyder ”den herligste”. Navnet Gautama eller Gotama, der var et slægtsnavn, betyder ”den herligste på Jorden”. Gautama er navnet på religionsstifteren Gautama Buddha. Gautama var det gejstlige navn på Sakya-familien, det kongelige dynasti, som Gautamas far, kong Suddhodhana af Kapilavastu, tilhørte. Gautama Buddha blev også kaldt Sakyamuni, som betyder familien Sakyas ”muni” dvs. ”vismand”. Årsagen er, at han tilhørte Sakya-slægten, og derfor fik han navnet Sakyamuni – ”vismanden fra Sakya-slægten”. I titlen Sakyamuni er ”mundi” faldet bort, og derfor er Sakya blevet et efternavn. Kapilavastu var en by i antikken og fødestedet for Østens store religiøse reformator. Byen blev ødelagt i Gautamas levetid. Efter at have været den 4. rodraces Bodhisattva inkarnerede han for sidste gang som prins Siddharta i dynastiet Sakya i Kapilavestu i året 621 f.Kr. Han opnåede buddhaskab år 592 f.Kr. Gautama Buddha var den første fra menneskeheden, der opnåede buddhaskab, hvor han iflg. den eksoteriske buddhisme indtrådte i Nirvana. Han forlod sit fysiske legeme år 543 f.Kr. Datoerne stammer fra den sydbuddhistiske religion. Eksoteriske kilder opgiver andre årstal: Født ca. 557 − død 477 f.Kr. Hans lære, der på en måde kan betragtes som en reformation af brahmanismen (hinduernes gamle religion), er mest af alt en sublim morallære – måske den mest sublime, der eksisterer på Jorden − selv i sin eksoteriske form. Efter ham kaldte man hans morallære for buddhisme eller – som den burde kaldes – buddhaisme. Den er, i modsætning til jødernes, de kristnes og muslimernes religioner, absolut ikke-voldelig. Den stiller krav om vegetarisme, og den har udviklet sig uden religionskrige i modsætning til de andre store religioner. I nutiden er buddhismen den mest udbredte af verdensreligionerne. Den har flere gange været i forfald, men er blevet reformeret af oplyste lærere, bl.a. de tre, der kaldes ”buddhismens tre sole”: Aryasangha, Aryadeva og Nagarjuna – og desuden Tzon-kha-pa. Buddhismen, der har en omfattende litteratur, kaldes også Dhamma eller Dharma (”loven”), og af dens vigtigste hellige skrifter kan nævnes Tripitaka i tre dele. 1) Ulla Pitaka – selve læren. 2) Vinaya Pitaka – regler og forskrifter for asketerne. 3) Abhidamma Pitaka – metafysiske og filosofiske afhandlinger. Desuden findes Dhammapada, der indeholder Buddhas morallære, og Lalita Vistara, der er en biografi af Buddha, skrevet af Dharmarakcha år 308 e.Kr. For at nå sit høje udviklingsniveau måtte Gautama Buddha i løbet af meget kort tid gennemføre et arbejde, der siges at have været så omfattende, at ingen af de foregående buddhaer troede, det var muligt. Buddhas udviklingsstadie svarer til menneskehedens niveau ved slutningen af 6. runde, og derfor var han bl.a. nødt til at opbygge et 6. runde-legeme – men der fandtes på det tidspunkt ingen atomer her på Jorden, der egnede sig til det. Derfor var han tvunget til selv at forme den nødvendige type atomer – et arbejde, som almindelige mennesker overhovedet ikke kan gøre sig begreb om. Da Buddha forlod sit fysiske legeme, indtrådte han ikke i nirvana, som den eksoteriske buddhisme påstår (selv om han havde vundet retten til det). Han venter på nirvanas tærskel som en nirmanakaya. (Se også Aryasangha, Aryadeva, Bodhisattva, Buddha, Dhammapada, Dharma, Foh, Kapilavastu, Nagarjuna, Nirmanakaya, Nirvana, Sakyamuni, Siddhartha, Tripitaka, Tzon-kha-pa og Vinaya Pitaka). |
