
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Durga
Betydning
(Sanskrit). Durga betyder ”utilgængelig” eller ”den svært tilgængelige”. Durga er en guds kvindelige potentiale, og derfor er det navnet på Kali, Shivas hustru, og Mahesvara, ”den store gud”. Durga har derfor relation til en gudinde i hinduismen, der er kendt som Devi, men også til Shakti (de feminine styrker og egenskaber), og Shakti er ligeledes Shivas hustru. Durga vises ofte i kamp med en dæmon, der har taget skikkelse af en bøffel – Mahisasura. Mahishasuras far Rambha var Asuraernes konge, og han blev engang forelsket i en vandbøffel (prinsesse Shyamala, der var forhekset til at være en bøffel). Mahishasura blev født via Rambhas forening med Shyamala. Mahishasura var derfor i stand til at skifte mellem menneskeskikkelse og bøffelskikkelse efter behag (Mahisha er et sanskritord for ”bøffel”). Iflg. legenden blev Durga skabt for at dræbe Mahisasura, og man ser Durga, der rider på en løve, som i fulde firspring stormer frem mod det dæmoniske dyr, mens hun svinger forskellige våben, som hun holder i sine mange hænder. Hun er som regel udstyret med ti arme. I sit gruopvækkende aspekt kræver gudinden dyre- og menneskeofringer. I nutiden ofres der dyr ved den store Durga-fest, som afholdes om efteråret ved de talrige templer, der er dedikeret til Durga. (Se også Asura, Devi-Durga, Kali, Mahesvara, Parvati, Puja, Shakti og Shiva). |