
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dorje
Betydning
(Tibetansk). Dorje eller Dorje rdo rje betyder ”diamant” eller ”tordenkile”. Dorje refererer til det rituelle redskab, der holdes i en lamas højre hånd under religiøse ceremonier. Det svarer til sanskritudtrykket Vajra, der både betyder ”lyn” og ”diamant”. Dorje er derfor et lyn, det vises i hænderne på nogle af de tibetanske guder − især guder, der beskytter mennesker, og det svarer derfor til de våben, som blev båret af Indra og Zeus. Dorje er et scepter med kraft uanset om det fortolkes åndeligt eller materialistisk. Det ses på Gelukpaernes altre sammen med klokken og bækkenet. En mere mystisk henvisning til Dorje hentyder til den højere triade i menneskets opbygning, som renser og forædler de fire lavere aspekter, på samme måde som tordenvejr gør det i Jordens atmosfære, og når Dorje symboliserer en diamant, er der en direkte henvisning til diamantens uforgængelige natur. Her er Dorje symbol på, at man er i besiddelse af Siddhier eller metafysiske kræfter, som kan være åndelige, intellektuelle og astrale. Hvis man betragter den som en kraftstav eller diamant-tordenkile, blev man kaldt Vajra-Panins. Dorje er også en Mudra − dvs. en gestus og kropsholdning, der bruges i siddende stilling i forbindelse med meditation. Dorje er et symbol på magt over usynlige negative påvirkninger − enten som en kropsholdning eller som en talisman. (Se også Dorjeshang, Gelukpa, Indra, Mudra, Siddhi, Talisman, Torden og Tordenkile, Vajra og Zeus). |