
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dharana
Betydning
(Sanskrit). Dharana stammer fra roden” dhri”, der betyder ”at holde”, ”at bære”, ”at vedligeholde” eller ”at løse”. Dharana er viljesbestemt koncentration af opmærksomheden på ét punkt. Det resulterer i fuldstændig abstraktion fra alt, hvad der vedrører det ydre univers eller sansernes verden. Dharana er det sjette stadie i den ottefoldige vej i Raja-yoga eller Ashtanga-yoga, der er beskrevet i Yoga Sutras af Patanjali. Dharana er koncentration, som er det første stadie i Yoga eller helliggørelsens vej efter Pratyahara (tilbagetrækning af sanserne), der er et forberedende stadie. Forskellen mellem Dharana, Dhyana og Samadhi (som tilsammen udgør Samyama) er, at i de tidligere stadier er meditationsobjektet, den mediterende og selve meditationsprocessen adskilt. Dvs. at den mediterende eller den mediterendes koncentrerede bevidsthed er bevidst om at meditere (dvs. selve meditationsprocessen) på meditationsobjektet. Når den mediterende bliver mere avanceret, vil selve meditationshandlingen forsvinde i den efterfølgende Dhyana-fase, og kun bevidstheden om at eksistere og koncentrationen på meditationsobjektet eksisterer i tankesindet. I den afsluttende Samadhi-fase opløses tankesindet, og den mediterende bliver ét med objektet. Den mediterende fusionerer med den syvende sans − den mest åndelige. Generelt er formålet fusion med sjælen, der betragtes som et udtryk for ånden eller Gud. (Se også Ashtanga-yoga, Dhyana, Meditation, Patanjali, Pratyahara, Raja-yoga, Samadhi, Samyama og Yoga). |