
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Barhishader
Betydning
(Sanskrit). Barhishader stammer fra ”barhish”, der betyder ”ild”, og fra roden ”sad”, der betyder ”at sidde”. Barhishader er en gruppe af Månepitrier, og esoterisk set er det de Pitrier, der projicerede deres astrale skygger eller Chhayaer og skabte den første menneskerace. Barhishaderne bestod af syv eller ti grupper, der udviklede sig frem til et punkt, hvor de kunne skabe astrale legemer eller Chhayaer (skygger), og derfor udgjorde de menneskehedens første astral/fysiske racer. De var derfor prototyper for de første menneskeracers fysiske legemer. Agnishwattaerne − de højere grupper af Pitrier – inkarnerede, og dermed skabte de det ægte tænkende menneske på grundlag af den relativt intellektuelt ubevidste menneskehed. Det er derfor indlysende, hvorfor Agnishwatta, der var blottet for den grovere skabende ild, var ude af stand til at skabe fysiske mennesker, for de havde hverken et æterlegeme eller et astrallegeme, som kunne projiceres, for de var selv uden form. Det fremgår af eksoteriske allegorier om yogier og kumaraer, som blev ”oprørske” Asuraer, der kæmper med og går imod guderne, men det var kun dem, der kunne skabe mennesket, dvs. gøre mennesker selvbevidste − næsten som guddommelige skabninger eller som en slags guder på Jorden. Barhishaderne, der selv var i besiddelse af den skabende ild, var blottet for højere Mahat. De var skabninger, der var på niveau med de lavere principper – dvs. de principper, der kommer før det grove objektive stof. De var kun i stand til at skabe det ydre menneske, eller rettere den astrale skabelon til det fysiske menneske. Barhishaderne kunne kun skabe − eller snarere iklæde menneskets Monade − deres egne astrale ”Selv”, men de kunne ikke skabe mennesket i deres eget billede. ”Mennesket skal ikke være som en af os”, sagde de skabende guder, der havde ansvaret for skabelsen af de laverestående dyr, ”− men deres niveau skal være højere end dyrenes”. De skabte menneskets form ud af deres egen guddommelige essens, og esoterisk betyder det, at det er dem, der blev den første astrale menneskerace, og dermed delte de skæbne med menneskeheden og dens videre udvikling. ”De ville ikke − simpelthen fordi de ikke kunne − give mennesket den hellige gnist, der brænder i menneskets inderste årsag, og som udfoldes i selvbevidsthedens blomst, for den var de ikke i stand til at give”. (Se også Agnishwatta, Asura, Chhaya, Mahat, Monade og Pitri). |