
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Agneyastra
Betydning
(Sanskrit). Agneyastra stammer fra �agneya�, der betyder �ildvåben�. Ordet er sammensat af �agni�, der betyder �ild� og �astra�, der betyder �våben� eller �pil�. Agneyastra er eksoterisk forstået det ildagtige og flammende kastevåben, som guderne benytter i Puranaerne og Mahabarata. Det er et magisk våben, der iflg. åndsvidenskaben blev brugt af den 4. rodrace – atlantiderne. Det �ildagtige våben� blev givet til Agnivesa – Agnis søn af Bharadwaja, og Agnivesa gav det til Drona. Vishnu-Purana er ikke enig i udlægningen, for her er det vismanden Aurva, der giver det til Kong Sagara, der er hans Chela. Ildvåbenet Agneyastra var et magisk våben, der blev brugt af nogle af guderne og heltene i Mahabharata og Ramayana. Det magiske våben var angiveligt bygget af de �syv elementer�. Det kan naturligvis opfattes som et fysisk våben af ildagtig karakter, der blev brugt til fysisk krigsførelse, men hvis det ses esoterisk og i en kosmisk skala, kan det symbolisere en naturkraft, der både kan bruges til offensive og defensive formål af intelligente og højtudviklede skabninger. Iflg. åndsvidenskaben er ild et abstrakt begreb, der er identisk med ånd (liv), som gennemstrømmer det syvfoldige univers. (Se også Agni, Atlantis, Chela, Mahabarata, Purana og Ramayana). |