VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Fri vilje
Betydning
Fri vilje er den iboende kraft eller evne til at vælge. Fri vilje er guddommelig i sin oprindelse, og hver skabning i kosmos giver til en vis grad bevidst eller ubevidst udtryk for fri vilje, som udvikler alle skabninger fremad mod deres essens. Fri vilje er derfor en betegnelse for evnen og styrken til uafhængigt og frivilligt at kontrollere sine egne handlinger. Men fri vilje er ikke alene et spørgsmÃ¥l om at kunne fortage et valg mellem to muligheder. Viljen er fri, nÃ¥r sjælen henter sine motiver fra kilder, der befinder sig pÃ¥ højere niveauer end sjælen, og nÃ¥r valget ikke pÃ¥virkes eller aktiveres af ydre kilder eller af personligheden. Hvis fri vilje ses i det perspektiv, har gennemsnitsmennesket ingen fri vilje. Det har udelukkende frie valg. Alt i skabelsen har imidlertid sit eget essentielle kendetegn eller Svabhava, og den universelle trang stimulerer til selvudfoldelse og selvbevidsthed, og derfor har enhver enhed sin relative andel af den iboende frie vilje. Evolution er baseret pÃ¥ dannelsen af den monadiske essens og udfoldelsen af de indre evner, men evolution kan ikke opstÃ¥ af sig selv − den skal stimuleres af noget, der befinder sig uden for. Den ene guddommelige vilje er kraften bag udviklingen pÃ¥ alle eksistensplaner i hele kosmos. Derfor har hver enkelt enhed i den guddommelige enhed sin specifikke andel af frit valg og kraft til at udtrykke det, der er inde i enheden. Fri vilje er imidlertid svagt manifesteret som en passiv eller automatisk handling i atomets hvirvlende elektroner, men ogsÃ¥ i stoffets karakteristiske handlinger, som f.eks. sammenhængskraft, polaritet og elektricitet. Det samme gælder i forskellig former for vegetation, inden for dyrenes aktiviteter, i mennesker under udvikling og i de fuldkomne mennesker, der kaldes guder − og videre op i skalaen for eksistens. Viljen fungerer som en indre trang, der fÃ¥r monaden til at afkaste sit legeme i mineralriget for at iføre sig et nyt i planteriget. Planteriget forlades igen for at fortsætte udviklingen i dyreriget. Igen forlader monaden dyrerigets former for at antage menneskelig form, hvor den udvider sin indflydelsessfære, fordi den nu handler mere eller mindre selvbevidst. Den karma, der møder et menneske, repræsenterer betingelser, som det ikke hverken vælger eller ofte ikke ønsker i den aktuelle inkarnation, men alligevel er betingelserne i overensstemmelse med den frie vilje, for responsen er et resultat af alle menneskets tidligere aktioner, som nu kommer til udtryk i reaktioner. Reaktionerne stammer fra Ã¥rsager, som blev aktiveret i det nuværende eller i tidligere liv, og reaktionen er forbundet med de tidligere valg. Det er derfor en selvpÃ¥lagt skæbne − men det er ikke fatalisme, fordi mennesket har frihed til at beslutte, hvordan det vil møde resultaterne af de valg, det beslutter i forhold til sig selv. Karma er matematisk præcis − bÃ¥de fysisk og metafysisk − men involverer konstant nye valg baseret pÃ¥ skelneevne, og derfor kan virkningerne mÃ¥les pÃ¥ en glidende skala. Den frie vilje har en automatisk fase for forskellige instinktive aktiviteter hos lavere livsformer. Ubevidste skabninger er beskyttet, og derfor styres de af højere viljer, som kommer til udtryk i de sÃ¥kaldte naturlove − selv for de dyr, der instinktivt vælger at følge deres egne indre impulser eller Svabhava. Ubevidst har de viljen til at være sig selv og ikke kopiere andre. Deres frie vilje er præcist afstemt med deres bevidsthed, ligesom ethvert menneskes frie vilje, der er i overensstemmelse med de højere grader af intelligens og den voksende intuition. PÃ¥ den mÃ¥de har mennesket kraft til at arbejde med sin udvikling, og det overmenneskelige rige vokser dermed i styrke. Den individuelle bevidste indsats arbejder mod en konstant udvidelse af balance og harmoni med den guddommelige vilje. Alligevel har ingen enkelt skabning eller enhed en fuldstændig ubegrænset og fuldkommen fri vilje uden ansvar. Som følge af den relative ufuldkommenhed, og at den uundgÃ¥eligt er underordnet højere viljer, udvikler enhver enhed sig pÃ¥ en skala, der gÃ¥r fra enhedens egen fase af ufuldkommenhed til gradvis større fuldkommenhed. De, der befinder sig pÃ¥ de højere trin af den hierarkiske stige, er villige til i stadigt større grad bevidst at følge den overordnede guddommelige vilje, som alt i skabelsen er underlagt. (Se ogsÃ¥ Fatalisme, Karma og Svabhava). |