VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Pavanamuktasana
Betydning
(Sanskrit). Pavana betyder ”vind”, og Mukta betyder ”fri” eller ”frigørende”. Pavanamuktasana er en yoga-øvelse, der stimulerer fordøjelsesorganerne, og den kaldes den luftfrigørende øvelse, for den fjerner luft fra fordøjelsessystemet. Det er en meget blid yoga-øvelse, hvor man ligger på ryggen, ånder ind, bøjer det ene eller begge ben, folder hænderne om knæet(ene), presser knæene helt op til næsen og holder kropsstillingen. Man udånder og vejret holdes ude. Herefter sænkes ben og arme, og øvelsen gentages. Iflg. de gamle yogiske holdninger medfører øvelsen harmoni med naturen. Øvelsen masserer tyktarmen og sammenpresser fordøjelsessystemet og hele maveregionen. Eventuelle overskydende gas, der er lukket inde i tyktarmen, presses ud. Øvelsen hjælper ikke alene mod luft i maven, men også mod forstoppelse, hæmorroider og urenheder i blodet. |