VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kundalini-yoga
Betydning
(Sanskrit). Kundalini-yoga er en filosofi, der fortolker vækningen af den potentielle energi og den iboende bevidsthed i menneskets legeme og tankesind. Kundalini-yoga har til hensigt at frigøre den uudnyttede energi (Prana) ved bunden af rygsøjlen. Den psykiske energi kan trækkes op gennem kroppen, hvor den aktiverer hvert af de syv chakraer. Når energien når hovedcentret, opnår mennesket fuld oplysning. Kundalinikraften symboliseres ofte med en slange, der ligger sammenrullet og sovende ved bunden af rygsøjlen (rodcentret), og Kundalini-yoga – der består af yoga-øvelser og meditation – er en metode til at aktivere og løfte energien. Der er imidlertid grund til at advare mod at stimulere Kundalinikraften for at fremskynde en kundalinirejsning. Kundalinirejsningen sker automatisk og naturligt i livenes løb efterhånden som udviklingen skrider frem, men en stimulering i utide kan være farlig og endda direkte katastrofal. |