
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kati chakrasana
Betydning
(Sanskrit). Kati chakrasana stammer fra �kati�, der betyder �talje�, og �chakra�, der betyder �hjul� eller �roterende hjul�. Kati chakrasana kaldes også �taljedrejningen�. Det er en yoga-øvelse, hvor der foretages roterende bevægelser med hofterne. Kati henviser til den nederste del af ryggen. Kati chakrasana er en meget enkel, men kraftfuld øvelse, som har flere fordele. Kati chakrasana fjerner stivhed i ryggen, afbalancerer den nederste del af ryggen samt skuldre og nakke, og strækker musklerne på bagsiden af ryggen. Øvelsen udføres ved at stå med spredte ben. Hænderne foldes foran på kroppen med håndfladerne vendt nedad. Herefter strækkes armene op over hovedet, mens man ånder ind, og håndfladerne vendes opad. Man ånder nu ud og bøjer i hofterne, så lænden, ryggen og armene peger fremad i en strakt og vandret stilling, mens man ser fremad på de foldede hænder. Mens man holder vejret ude, drejer man overkrop og arme så langt som muligt til højre i vandret stilling og tilbage til midten igen. Øvelsen gentages tre gange. Man skal sørge for, at hænder, arme og ryg er strakt ud i vandret højde, mens man drejer. På indånding rejser man kroppen op i oprejst stilling, mens armene løftes op over hovedet. Herefter åndes der ud, og armene sænkes ned langs kroppen. Øvelsen gentages derefter til venstre side. Når bevægelsen foretages tredje gang, drejer overkroppen tre gange i en fuld halvcirkel hele vejen fra højre til venstre og tilbage igen. |