VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Djoser
Betydning
(Egyptisk). Djoser var navnet på to konger i 3. dynasti (ca. 2.800-2.700 f.Kr.) Djoser I havde tilnavnet Horus Netjerirkhet, og egyptologerne mener, at det var under hans regering, at arkitekturen pludselig og uden forudgående byggeteknisk udvikling gik fra primitive lerhytter bygget af tørret nilslam til opførelsen af et arkitektonisk mesterværk i form af en 60 meter høj trinpyramide omgivet af et avanceret tempelkompleks i kalksandsten. Nutidens ingeniører og arkitekter afviser, at et kvantespring af det format var muligt uden en endog meget lang forudgående udviklingsperiode, for på trods af det enkle udseende er pyramidekonstruktionen i virkeligheden særdeles kompleks. Men egyptologerne fastholder teorien (uden yderligere dokumentation), og de tilføjer desuden, at det sandsynligvis var den berømte arkitekt Imhotep, der var hjernen bag trinpyramiden. Man fastholder dermed, at det var et primitivt stenalderfolk, der formåede at udføre et arkitektonisk mesterværk, og årsagen er uden tvivl, at man ikke ønsker at anerkende Atlantis-teorien og en forudgående udviklingsepoke, hvor egypterne (atlantiderne) erhvervede byggeteknisk viden. Åndsvidenskaben oplyser, at pyramidernes arkitektur blev udviklet på Atlantis. Derfor kendte egypterne den byggeteknik, der var en forudsætning for pyramidekonstruktionen på Djosers tid, for Egypten repræsenterer en efteratlantisk udviklingsperiode. (Se også Imhotep). |